Putin ved bedre end nogen, hvad der for alvor kan true hans regime: Prisen på brød

I Rusland er prisen på fødevarer stukket af og har ifølge eksperter næret proteststemningen i måske endnu højere grad end oppositionslederen Aleksej Navalnyjs fængsling. Præsident Putins reaktion viser, hvor alvorligt regimet tager truslen fra de stigende fødevarepriser.

Nødlidende russere får i februar udleveret mad i Stravropol i det sydlige Rusland. Mange russere er presset på privatøkonomien, og nu stiger prisen på sukker, brød, pasta og mange andre fødevarer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Årets russiske bud på en Oscar-vinder er næsten profetisk i sin illustration af et af Vladimir Putins værste mareridt.

Tusindvis af vrede russere marcherer mod det lokale bystyre. De protesterer over nye prisstigninger på kød og smør. De forhøjede priser er dog kun gnisten, der har antændt en dybereliggende frustration over elendig ledelse og urimelige vilkår.

I scener, der til forveksling ligner stormen på Kongressen i USA, bryder de igennem politikæderne og trænger ind på rådhuset, hvor politikerne gennem en bagudgang må flygte i skjul, mens de hærgende masser løber rundt i bygningen.

Til sidst åbner hæren ild og et sted mellem 26 og 80 ubevæbnede demonstranter bliver dræbt i gaderne.

Filmen »Kære kammerater« bygger på virkelige hændelser fra Sovjetunionen i 1962, der i dag er kendt som massakren i Novotjerkassk.

Stillbillede fra filmen »Kære kammerater«, der fik premiere i 2020. Filmen vandt sidste år juryens specialpris ved filmfestivalen i Venedig og er nu indstillet til en Oscar for årets bedste internationale film. De nominerede afsløres midt i maj. Filmen er instrueret af Andrej Kontjalovskij og produceret af oligarken Alisjer Usmanov – begge en del af den russiske elite. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sasha Gusov/Supplied By Capital Pictures/Ritzau Scanpix.

Så slemt gik det langtfra, da russerne i januar gik på gaden i de største protester i nyere tid, men man skal ikke lede længe efter parallellerne.

I 1960ernes Sovjetunionen havde myndighederne ikke glemt, at det i høj grad var stigende fødevarepriser, der i 1917 udløste den første russiske revolution. Og nu, knap 60 år efter massakren i Novotjerkassk, er præsident Putin pinlig bevidst om, at dette også er med til at nære dagens proteststemning.

Nogle eksperter mener ligefrem, at de stigende fødevarepriser udgør en større trussel mod regimet end den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj.

Det russiske paradoks

Over hele verden lider borgere under stigende priser på brød og pasta. Rusland er dog et af fem lande, hvor finansmediet Bloomberg ser en særlig risiko for, at højere fødevarepriser slår ud i social uro.

Dels er nogle priser steget ekstra meget i Rusland. Sukker er steget 75 procent på et år. Kartofler og gulerødder er steget mere end en tredjedel, solsikkeolie næsten 24 procent, mens mel og makaroni er steget med henholdsvis 13 og 10,5 procent.

Russisk landbrug har under Putin oplevet et decideret boom, hvilket er resultatet af en række langsigtede investeringer. I 2020 har der dog været problemer med høsten af sukkerroer, og dette har bidraget til de stigende sukkerpriser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikhail Mordasov/AFP/Ritzau Scanpix.

En russisk familie bruger i gennemsnit 40 procent af sit budget på mad, hvilket er næsten fire gange mere end en dansk eller en amerikansk familie.

Og endelig er de russiske familier i forvejen hårdt ramt på privatøkonomien.

Som helhed ser Rusland ud til at komme ud af coronakrisen med færre knubs end andre lande, men mange har mistet arbejdet eller har været hjemsendt i månedsvis uden løn. Hjælpen fra det offentlige har været nærmest ikkeeksisterende, og allerede inden coronakrisen led russerne seks år i træk under en faldende realløn.

Paradokset – og det, som gør pastapriserne endnu sværere at sluge for den russiske forbruger – er, at det går fantastisk for russisk landbrug. Så sent som i 1990erne importerede Rusland store mængder korn fra udlandet, men i dag er Rusland verdens største eksportør af korn. Og 2020 bød på endnu en rekordhøst.

At dømme ud fra regimets reaktioner ved lederne udmærket, at de i øjeblikket vader rundt i et minefelt.

Bloomberg-analysen om social uro blev udgivet søndag morgen, og søndag aften havde hele tre ministre taget stærkt afstand fra den som det rene spekulative vrøvl.

Mandag morgen reagerede også Putin selv på artiklen gennem sin talsmand:

»Det er klart, at mange har mærket en nedgang i deres indkomst. Det ser man over hele verden. Men vi er ikke enige i, at det skulle være et mere akut problem i Rusland end i andre lande,« sagde talsmand Dmitrij Peskov.

Mad er en strategisk ressource

De lange køer efter mad i 1980ernes Sovjetunionen og de tomme hylder i 1990ernes Rusland martrer stadig russerne som en ydmygelse, der aldrig må gentage sig. Så sent som i 1999 måtte Rusland bede Vesten om humanitær bistand efter en fejlslagen høst, bemærker Evgeny Finkel, forsker i internationale relationer ved Johns Hopkins University, i en ny analyse om præsident Putins forhold til fødevarer.

Da Vladimir Putin kom til magten senere samme år gjorde han straks genopbygningen af den hjemlige fødevareproduktion til en strategisk prioritet.

»Priserne stiger igen i slutningen af marts, hvis ikke regeringens indgreb bliver forlænget, advarer Ruslands rigsrevision.«


Dette gav langsomt resultater, og da endnu en tørke i 2010 ramte høsten, kunne Rusland klare sig igennem uden hjælp, idet Rusland bare skruede ned for eksporten. I stedet gik fødevarekrisen ud over en af russernes store kunder, Egypten, hvor stigende priser var en stærk medvirkende årsag til Det Arabiske Forår. Hvilket igen blot bestyrkede Putin i, hvor vigtigt det er at holde folket mæt til en rimelig pris, skriver Evgeny Finkel.

Rusland har sin egen doktrin for fødevaresikkerhed og går nu efter at blive næsten uafhængig af import af fødevarer. Siden 2018 har landbrugsministeriet endda været ledet af sønnen til Nikolaj Patrusjev, en af de mægtigste russere næst efter Putin og chef for sikkerhedsrådet.

Putin brød ud i raseri

De nye problemer med stigende priser på mad er da heller ikke regeringens skyld. De skyldes en række sammenfald af tørke i Ukraine, en dårlig høst af sukkerroer i Rusland, en lav rubel, sårbare forsyningskæder og ikke mindst øget efterspørgsel i Kina, der har presset verdenspriserne på alt fra sojabønner til palmeolie til det højeste niveau i seks år, skriver Bloomberg.

»Prisstigningerne har en destabiliserende effekt. Ikke kun fordi familierne kommer til at sidde hårdere i det, men også fordi der er en forventning om, at regeringen vil gøre noget ved det,« forklarer Cullen Hendrix fra Washington-tænketanken Peterson Institute for International Economics til Bloomberg.

Da de nye tal begyndte at løbe ind i slutningen af sidste år, reagerede Putin voldsomt.

På et tv-transmitteret Zoom-møde rasede præsidenten mod sine underordnede og beordrede dem til at få styr på priserne. Få dage senere indførte regeringen nye eksportafgifter og -kvoter på en række fødevarer, ligesom en række forhandlere blev beordret til at fastfryse priserne.

En russisk familie bruger i gennemsnit 40 procent af sit budget på mad. Det er næsten fire gange så meget som en dansk familie, og det er en god del af forklaringen på, hvorfor stigende fødevarepriser er et særligt følsomt emne for Ruslands magthavere. På billedet får hjemløse og borgere med lav indkomst udleveret mad i Stravropol i det sydlige Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix.

Timingen er pinagtig for magthaverne, fordi der i september er parlamentsvalg, hvor regeringspartiet i forvejen lider under faldende støtte. Dertil kommer hele balladen med oppositionslederen Aleksej Navalnyj, der i januar vendte hjem til Rusland og udløste protester på et hidtil uset plan helt ud i 128 byer over hele Rusland, da han blev anholdt.

I sin afsluttende tale i retten fremhævede Aleksej Navalnyj selv de stigende priser som argument for, at der er noget helt galt i Rusland:

»Det eneste fremskridt, man ser i Rusland, er i antallet af milliardærer. Jeg sidder her i min celle og lytter til reportager om, hvad det nu koster at købe madolie, makaroni og æg. Vi befinder os i 2021, vi lever i et land, der eksporterer olie og gas, og så snakker alle om prisen på makaroni. Vi kan ikke længere leve sådan!« nåede Navalnyj at sige i sin politiske bredside, inden han fik en henstilling fra dommeren.

Den gode tsar

For nu er priserne stabiliseret, men de stiger igen i slutningen af marts, hvis ikke regeringens indgreb bliver forlænget, advarer Ruslands rigsrevision.

Hvad der skete i Novotjerkassk i 1962, kunne i Sovjetunionen hemmeligholdes i årtier, så uroen ikke spredte sig til andre byer.

En mand mindes ofrene for massakren i Novotjerkassk i juni 1962. Massakren blev først officielt anerkendt og undersøgt i 1992. Nu har ofrene fået et mindested i byen, hvor overlevende 2. juni hvert år mindes begivenheden. Vladimir Putin deltog i højtideligheden i 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrey Smirnov/AFP/Ritzau Scanpix.

Putin ved kun alt for godt, at dette med internettets udbredelse ikke vil være en mulighed i dagens Rusland. Samtidig viste Sovjetunionens lange køer også kun alt for godt, hvad der sker, hvis staten for evigt prøver at holde priserne kunstigt nede og eliminerer konkurrencen fra markedet.

I stedet gør Vladimir Putin, hvad han kan, for offentlig at spille rollen som »den gode tsar«, der prøver at tage hånd om den almindelige russers problemer.

Det kan endda være, at han igen vil lægge en krans på mærkedagen for massakren 2. juni 1962, hvis der til den tid da ellers er styr på priserne og protesterne.