Han var udenrigsminister under Mohammedkrisen, hvor danske værdier for alvor stod på spil.

Men den tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller, er i dag alvorligt bekymret for, om hans efterfølger Jeppe Kofod (S) i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi undervurderer en række ubehagelige facts, som kan blive farlige for Vestens værdier og for de vestlige landes forsvar for frihed og demokrati.