Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kort efter sin tiltrædelse 27. juni 2019 stillede sig op i Eigtveds Pakhus foran de ansatte i Udenrigsministeriet og fortalte om de værdier, han ville handle efter, blev der tweetet livligt fra salen.

De ellers så korrekte diplomater tog med deres iPhones billeder af de fremlagte powerpoints. Især dem, der omtalte, at Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik ville blive ført med socialdemokratiske værdier.