Nu falder antallet af nye smittede drastisk i Kina

Mens coronavirussen spreder sig hastigt i resten af verden, melder Kina om drastiske fald i antallet af nye smittede.

Her forlader patienter et hospital i Wuhan, efter at de er blevet raske efter at have fået coronavirus. Kina har lukket flere af sine midlerlidige hospitaler ned, da antallet af smittede falder drastisk. STR/AFP/Ritzau Scanpix

Det var her, coronavirussen først fik fodfæste.

Men nu tyder meget på, at det kinesiske styre er ved at få smitten under kontrol. Kinas sundhedsmyndigheder meldte søndag om 40 nye smittede. Det var det laveste antal, siden man begyndte at offentliggøre nationale statistikker 20. januar. Faren er dog ikke drevet over endnu, advarer et højtstående medlem af kommunistpartiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.