En onlineafstemning i Moskva er blevet lukket før tid, fordi den var »for splittende«. Spørgsmålet til borgerne i Ruslands hovedstad gik på byens nye statue. Afstemningen blev mere tæt, end Moskvas og landets magthavere tilsyneladende brød sig om.
Hvis bare de havde spurgt Aarhus til råds. Skulpturer og statuer i det offentlige rum er kontroversielt stof, og folkeafstemninger har førhen vist sig at være noget nær den dårligste løsning til at bilægge den slags stridigheder.
Det lignede ellers et lille demokratisk lys i et tiltagende autokratisk mørke, da bystyret i Moskva i torsdags satte det til åben afstemning blandt byens borgere, hvilken statue der skal rejses på den tomme Lubjanka-plads foran efterretningstjenesten FSBs hovedkvarter i centrum af Ruslands hovedstad.
Og mens resten af verden er mere optaget af at vælte kontroversielle statuer, diskuterede man i Moskva, om man skulle genrejse den statue, der blev væltet på samme sted for 30 år siden.
Den forestillede Jern-Felix, Felix Dsjersjinskij, stifteren af det hemmelige sovjetiske politi og selve symbolet på den statsterror med mere eller mindre tilfældige fængslinger, udrensninger og deporteringer af landets egne borgere, der skyllede over Sovjetunionen i bølger i det meste af dens levetid.
Det var Felix Dsjersjinskij, som vrede moskovitter besluttede sig for at vælte den augustnat i 1991, da KGB-bosserne i 11. time havde forsøgt at kuppe Mikhail Gorbatjov fra magten for at få frie hænder til at forhindre Sovjetunionens sammenbrud med de gode gamle midler, som magtapparatet var vant til at anvende: voldens og frygtens.
Og det var Felix Dsjersjinskij, som reaktionære patriotiske kræfter nu havde foreslået at genrejse i en tid, hvor Rusland i deres øjne på ny er truet af interne folkefjender og listige udenlandske konspirationer, som det hemmelige politis arvtager, FSB, har vist sig som det mest effektive bolværk imod.
Også i dag er Jern-Felix dog en kontroversiel figur i Rusland, og bystyret i Moskva samt magthaverne i Kreml skulle angiveligt foretrække en statue af den gamle russiske fyrste Aleksandr Nevskij, der har udmærket sig ved at banke invaderende svenskere og tyskere ud af landet.
Derfor var forventningen, at afstemningen, der skulle vare en uge, på forhånd var afgjort til fordel for Nevskij, da den torsdag blev lagt ud på en onlineplatform.
Sådan skulle det ikke gå. Knap 320.000 moskovitter nåede at stemme i løbet af de første to dage, og afstemningen blev mere tæt, end nogen havde forestillet sig: 55 procent af stemmerne til Aleksandr Nevskij, 45 procent til Jern-Felix.
Så lukkede borgmester Sergej Sobjanin afstemningen fredag eftermiddag.
»Efter to dages afstemning har Aleksandr Nevskij vundet med en lille margin, men det er åbenlyst, at den offentlige mening er delt i to,« skrev borgmesteren på sin blog.
Derfor vil han lade pladsen stå tom indtil videre.
Anonyme kilder oplyser til Open Media, at det i virkeligheden er Vladimir Putins præsidentadministration, der har bedt borgmesteren hive i nødbremsen.
Det var meningen, at afstemningen skulle aflede opmærksomheden fra de aktuelle uroligheder i Rusland, men i stedet har den kastet benzin på bålet og splittet samfundet yderligere. Desuden ville diskussionen ikke forstumme, selv efter at statuen kom op, lyder Putin-rådgivernes ræsonnement angiveligt.
Dermed er Moskva ad omveje havnet samme sted som Aarhus. Her tog det blot 25 år og op til flere folkeafstemninger, inden man besluttede sig for først at bygge skulpturen kaldet Vanddragen på Store Torv – og i sommer besluttede sig for at fjerne den.
Nu står Store Torv tomt – ligesom Lubjanka-pladsen i Moskva.
