Mexico har fundet et nyt afpresningsmiddel mod Trump: Kina

Den nye mexicanske præsident har en ambitiøs plan for Mellemamerika. Han håber på deltagelse fra USA, men ellers har han en anden trumf i baghånden.

MEXICO-HONDURAS-US-MIGRATION-AFP PICTURES OF THE YEAR 2018
Luftbillede af migranter fra Hunduras på vej op gennem det sydlige Mexico med retning mod USA. Den mexikanske præsident vil presse USA til at være med til at finansiere. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Guillermo Arias/AFP/Ritzau Scanpix

Mexicos nye regering har en strategi til håndtering af USAs præsident, Donald Trump.

Lad være med at gøre ham vred. Lad være med at give efter over for ham. Forsøg i stedet at hjælpe ham med at finansiere en ambitiøs investeringsplan, som skal bremse migrationen fra Mellemamerika ved at skabe job.

Og hvis Trump ikke kan overbevises, fortæller mexicanske embedsmænd i interview, at de vil minde ham om, at der findes en anden aktør, som er villig til at træde til: Kina.

Det er i kort form den plan, som den mexicanske regering håber vil kunne afdramatisere striden om de tusindvis af håbefulde migranter, der har samlet sig ved grænsen til USA.

Mexicos plan om at skaffe penge til at udvikle Mellemamerika og det sydlige Mexico blev offentliggjort i sidste uge, da landets nye præsident, Andrés Manuel López Obrador, præsenterede det, han kaldte en »Marshall-plan«. Den skal fjerne den helt grundlæggende årsag til den mellemamerikanske migration ved at pumpe 200 milliarder kroner ind i regionen og byde migranter velkommen i Mexico med visa, sundhedssikring og beskæftigelse.

Mexicanske kilder sammenligner forslaget med planen, der genopbyggede Europa efter Anden Verdenskrig. Initiativet vil på afgørende vis bryde med López Obradors forgænger, der overvejede at give efter for Trumps krav og tillade folk, der søgte asyl i USA, at blive i Mexico, mens de ventede.

Og Mexicos nye plan er på mange måder det modsatte af Trumps løfte om at slå ned på migrationen ved at bygge en mur, indsætte militæret og afbryde den økonomiske støtte til Mellemamerika.

Kinesisk tilstedeværelse

De mexicanske embedsmænd fortæller til The New York Times, at de ikke vil fremprovokere en konfrontation med præsident Trump ved at kræve, at han tillader migranterne at komme ind i USA. Det vil kun gøre den amerikanske præsident vred, og han vil alligevel ikke gøre det, siger de.

Samtidig understreger de, at den nye regering ikke vil indgå en aftale med USA om at holde asylsøgerne på den mexicanske side af grænsen. Det ville gøre det muligt for Trump at bogføre en sejr, som mexicanerne ikke er indstillet på at give ham. I stedet vil de ændre samtalens fokus ved i stedet at dreje den ind på en ekspansion af den mellemamerikanske økonomi ved hjælp af offentlige og private investeringer i infrastruktur, energi og jobskabelse, så indbyggerne ikke bliver tvunget ud på landevejene mod nord.

Duncan Wood, Wilson Center

»Der er en mulighed her: dels på grund af Trump, dels på grund af Andrés Manuel.«


De erkender, at det ikke bliver let at overtale Trump-regeringen til at investere store summer i regionen. Men de håber, at en lurende trussel om voksende kinesisk tilstedeværelse kan bruges som overtalelsesmiddel over for Washington.

Det er uklart, hvor meget mere Kina er villig til at investere i Mellemamerika. I de seneste år har kineserne øget deres tilstedeværelse overalt i Latinamerika, og det er ikke gået ubemærket hen i USA. Men den mexicanske strategi med at spille på den amerikanske bekymring over Kinas voksende indflydelse afspejler en voksende erkendelse i Mexico af, at landet ikke i længden kan tage samarbejdet med USA for givet.

Jernbane over Yucatán

Hverken Det Hvide Hus eller udenrigsministeriet i Washington har ønsket at kommentere det mexicanske forslag.

»Der har længe været denne konkurrence om indflydelse i Latinamerika. Kina er villig til at investere milliarder i infrastruktur og energi, og det er USA ganske enkelt ikke,« siger Duncan Wood, der er direktør for The Mexico Institute ved tænketanken Wilson Center i Washington.

Mexicos nye præsident, Andrés Manuel López Obrador. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mario Guzmán.

Forslaget er også en illustration af de to meget forskellige personligheder, López Obrador og Trump har. De er begge uortodokse og uafhængige – om end i hver sin ende af det politiske spektrum – og de er begge villige til at bryde med mangeårige konventioner.

»Der er en mulighed her: dels på grund af Trump, dels på grund af Andrés Manuel,« siger Duncan Wood.

I modsætning til sin forgænger er López Obrador indstillet på at forfølge en uafhængig kurs over for Trump-regeringen. Det skyldes delvist Trumps hårde linje i migrationsspørgsmålet, delvist en overbevisning om, at man kun får løst problemet ved at gøre noget ved dets grundlæggende årsag.

Til det formål er Mexico indstillet på at søge hjælp, hvor man kan finde den. Det gælder også Kina, som allerede har udtrykt interesse for López Obradors plan om at lægge hundredvis af kilometer jernbanespor til et turisttog på Yucatán-halvøen – et projekt, som møder modstand blandt miljøforkæmpere.

Naturligvis betyder dette ikke, at Mexico vil dreje sig skarpt i retning af Kina og dermed væk fra det mangeårige forhold til USA. Og at man har bragt Kina på bane, gør heller ikke nødvendigvis Mexicos kostbare planer mere sandsynlige.

Oversættelse: Lars Rosenkvist