Skyer af hvid røg sivede op mod himlen i gaderne, da politiet onsdag sendte tåregas, peberspray og gummikugler af sted mod de maskeklædte demonstranter og forvandlede Hongkongs centrum til en kampzone.
Nogle af dem forsøgte at skærme sig med paraplyer i regnbuens farver. Andre kastede sten, flasker og paraplyer mod politiet, mens de forsøgte at trænge igennem afspærringen foran Hongkongs parlament, skrev avisen The New York Times.
Del: