Skriften på væggen havde stået der længe.
Det første hårde slag blev sat ind, da Alibabas Ant Group tilbage i november blev tvunget til at aflyse den planlagte børsnotering. Nu er endnu en mavepuster så sendt afsted mod en anden af Kinas største og mest kendte techgiganter, Didi Chuxing, som er det kinesiske svar på Uber.
De to eksempler tegner et billede af, at Kinas styre er i færd med at sætte sig tungt på reguleringen af den kinesiske techindustri, hvor selskaber i årevis har haft en relativt uhæmmet frihed til at vokse sig store og magtfulde – for magtfulde i styrets øjne. Nu må selskaberne sande, hvem der sidder for bordenden i Kina. Og hvem, der skal styre adgangen til den guldgrube af data om kinesernes adfærd, som selskaberne indsamler, og som udgør deres mest værdifulde valuta.
Didi Chuxing har på det nærmeste monopol på det kinesiske marked, efter at tjenesten udkonkurrerede Uber tilbage i 2016, og selskabets app er at finde på de fleste smartphones i Kina. Søndag beordrede regulatorerne så pludselig appen fjernet fra alle appbutikker i landet, ligesom Kinas cyberadministration ifølge Wall Street Journal advarede om »alvorlige problemer« med ulovlig indsamling af personlig data.
Cyberadministrationen, som er Kinas internetvagthund, instruerede Didi i at rette op på problemerne for at »sikre sikkerheden af brugernes personlige oplysninger«. Ordren kom bare to dage efter, at regulatorerne var gået i gang med at undersøge selskabets cybersikkerhed. Der står intet om, hvad ulovlighederne består i, og hvordan sikkerheden skulle være blevet kompromitteret.
Børsnoteret i USA
Timingen er værd at bide mærke i. Det hele sker mindre end en uge efter, at Didi havde gennemført den største børsnotering i USA siden Alibaba i 2014, hvilket endte med en markedsværdi på 423 milliarder kroner.
Forbindelsen til USA kan have været med til at bane vejen for Didis problemer. Den kinesiske nationalistiske avis Global Times skriver i en kommentar, at Didis dataindsamling også udgjorde en trussel mod den nationale sikkerhed – især fordi de to største aktionærer i selskabet er udenlandske – Softbank og Uber Technologies Inc.
»Ingen internetgigant har lov til at blive en superdatabase, der sidder på mere personlig data om det kinesiske folk, end landet gør, for ikke at nævne at bruge data, som det lyster,« skriver Global Times.
Didis vicepræsident, Li Min, havde på sociale medier forsøgt at imødegå rygter om, at Didi skulle lagre sine brugeres data i USA. Han truede endog med sagsanlæg mod dem, der hævdede dette.
»Ligesom mange kinesiske selskaber med børsnoteringer i udlandet lagrer Didi alle sine data fra hjemlige brugere på servere i Kina. Det er helt umuligt at sende disse data til USA,« skrev Li Min på Weibo, Kinas svar på Twitter.
Didi oplyste mandag ifølge Washington Post, at man forventer en negativ påvirkning af overskuddet i Kina, men at appen stadig virker hos dem, der har downloadet den. På Børsen i Hongkong er de kinesiske techaktier mandag raslet ned. Didi-aktien faldt 5,3 procent fredag og vil sandsynligvis rasle endnu længere ned, når det amerikanske marked åbner tirsdag,
»Det er en bumpet vej for Didi. Nu er Didi blevet bedt om at spændte sikkerhedsbæltet, fordi myndighederne mener, at tjenesten kørte for stærkt og for langt,« siger Duncan Clark, analytiker og bestyrelsesformand for konsulentbureauet BDA China til Washington Post.
Kinas internetvagthund har også kastet løkken ud efter to andre kinesiske techselskaber, som er blevet børsnoteret i USA i juni. Det drejer sig om Full Truck Alliance og Kanzhun, der begge opererer apps, der er en slags Uber for lastbiler.
Alt sammen peger på, at spændingerne mellem USA og Kina nu også har bredt sig til kapitalmarkederne, vurderer Shen Meng, der er direktør for den Beijing-baserede investeringsbank Chanson & Co til Bloomberg. Konsekvensen kan blive, at kinesiske techselskaber holder sig hjemme eller allerhøjest tager til Hongkong.
»Dette vil lægge en dæmper på kinesiske selskabers lyst til at lade sig børsnotere i USA,« siger Sheng Meng.
Det første kapitel om Beijings kontrol med de kinesiske techgiganter blev skrevet, da Alibabas Ant Group trak sig fra børsnoteringen. Alibabas stifter, den flamboyante rigmand Jack Ma, trak sig herefter fra offentlighedens søgelys. I april fik Alibaba en historisk stor bøde på cirka 17 milliarder kroner eller fire procent af omsætningen i 2019 for at misbruge sin dominerende markedsposition.
Næste kapitel blev så Didi.
Nu spørger resten af den kinesiske techverden sig, hvem regulatorerne har i sigtekornet.
Lene Winther er Berlingskes Asien-korrespondent
