USA og flere store vestlige lande vil gennemføre sikkerhedstjek af afghanske flygtninge langt uden for deres grænser på militærbaser og i nærområdet, før de bliver sluppet ind.
Sporene skræmmer. Flygtninge har flere gange de seneste år begået attentater i Europa. Mindst en gang var det oven i købet en asylansøger fra Afghanistan, der gik af amok med en kniv.
Derfor – og af frygt for en ny migrationskrise – har ingen vestlige ledere efter Talebans indtog i Kabul budt truede afghanere velkommen med åbne arme.
For jo, selvfølgelig skal vi hjælpe. Men det skal ske med livrem og seler. Og helst, i hvert fald i første omgang, på et fjernt beliggende sted, lyder det enslydende budskab på begge sider af Atlanten.
Sent søndag aften forsikrede den amerikanske præsident, Joe Biden, der er under hård kritik for de seneste dages kaotiske evakueringsoperation, at ingen afghanere slipper ind i landet, før de har været gennem et grundigt tjek.
»Flyene, der letter fra Kabul, flyver ikke direkte til USA. De lander først på vores baser og transitcentre rundt om i verden, hvor vi foretager en grundig sikkerhedsscreening,« sagde Biden under en pressebriefing og tilføjede:
»Først når de er clearet, vil vi byde disse afghanere, der har hjulpet os under de seneste 20 års krig, velkommen i deres nye amerikanske hjem.
Den amerikanske kontrolproces foregår blandt andet på baser i Spanien og i Tyskland. Også det sidstnævnte land har sørget for at råde over en helle i et af Afghanistans nabolande.
Regeringen i Berlin har indgået en aftale med Uzbekistan. De afghanere, tyskerne henter ud, skal først en tur omkring den centralasiatiske lands hovedstad Tashkent, inden de får lov at sætte kursen mod Tyskland.
De omkring 1.500 afghanere, som Storbritannien søndag havde reddet af Kabul, er ganske vist alle blevet fløjet til Europa.
Men det skal hurtigst muligt ændres, fastslår forsvarsminister Ben Wallace overfor Mail on Sunday.
En række »processing hubs« vil blive oprettet i landene omkring Afghanistan, så man her kan foretage sikkerhedstjek, der vil være både grundige og nødvendige.
Ifølge forsvarsministeriet har flere personer på den britiske no fly-liste allerede forsøgt at snige sig med i transporterne fra Kabul.
Mail on Sunday nævner Pakistan og Tyrkiet som sandsynlige værter for de britiske asylbehandlingscentre, men regeringen i Ankara har reageret hurtigt og afvist ideen.
»Vi har ikke modtaget nogen henvendelse, og skulle den komme, vil vi under ingen omstændigheder acceptere den,« hedder det i en erklæring fra den tyrkiske udenrigsminister.
Som det foreløbig eneste større vestlige land har Spanien valgt at gå i den modsatte retning.
En flybase nær Madrid er blevet indrettet som fordelingscenter fortrinsvis for afghanere, der har arbejdet for EU-systemet.
Her blive de tjekket for både sygdomme og mulige sikkerhedstrusler, inden de sendes videre til andre europæiske lande.
»Dette er et godt eksempel på den europæiske ånd, når den er bedst,« sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lørdag under et besøg på centeret.
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, lagde på et pressemøde i evakueringens første, kaotiske dage ikke skjul på, at det er svært for de danske myndigheder at lave grundige sikkerhedstjek.
»Der vil blive begået fejl. Vi vil kunne tage nogle med, som ikke når at blive sikkerhedstjekket så grundigt, som vi kunne ønske«, sagde han.
