Her ville J.K. Rowling have loven i ryggen: Magtfuld storby vil stoppe cancel culture

De gjorde livet bedre for homoseksuelle, men nu kommer prisen, og det har gjort en af verdens rigeste storbyer til et ufrivilligt fikspunkt i den globale identitetskamp.

Carmen Rose er dragqueen og fra Malaysia. Det er svært at optræde i sikkerhed der. Så Carmen Rose udnytter geografien og tager til nabolandet, hvor en identitetskamp er i fuld sving. HASNOOR HUSSAIN

Forestil dig et sted, hvor domstolene var kommet forfatter J.K. Rowling til undsætning, da hun ytrede sig om transkønnede.

I stedet for at blive ramt af personlige konsekvenser havde hendes modstandere fået besked på, at de godt kunne pakke sig.