Det var rædslernes sommer: Hun var en af de riges tro tjenere. Så greb de grøntsagskniven

De rige flokkes til verdens nye finanscentrum, og når det sker, rykker efterspørgslen på tjenestepiger med. Men udviklingen har en uhyggelig skyggeside, der er en del af et globalt skred, vi også mærker herhjemme.

En lækker skyline, en infinity pool – og godt selskab. Luksuslivet er et godt liv, men ikke nødvendigvis for dem, der sørger for dig. Det viser stribevis af hårrejsende sager fra en af verdens rigeste byer. Billedet er fra Singapore. Anthony Wallace/AFP/Ritzau Scanpix (arkiv)

Tjenestepigen havde netop fået sin første ansættelse hos en familie i den børnevenlige del af byen.

Hun mødte forventningsfuld op på job, men der gik kun en uge, så oplevede hun, hvad så mange andre af hendes slags har erfaret: Hun følte sig groft udnyttet og mente, hun blev kørt psykisk i sænk.