Jeg var i gang med at vaske tøj på mit kollegieværelse, da jeg hørte en foruroligende nyhedshistorie i radioen. Det var om morgenen 3. juni. Oplæseren fortalte, at en lastbil fyldt med våben var kommet i de studerendes besiddelse aftenen før.
Jeg tog det som et tegn på, at styret var ved at finde en undskyldning for at åbne ild. Hvis de påstod, at vi havde våben, kunne de også bruge våben mod os. Jeg havde ellers taget en pause fra demonstrationerne, men om eftermiddagen sprang jeg på min cykel og tog sammen med nogle af mine venner fra Tsinghua Universitet ned mod Den Himmelske Freds Plads i Beijings centrum. Jeg indså, at det kunne blive farligt, men anede ikke, at det skulle blive så blodigt.