De er et af Kinas stærkeste våben – og i morgen lander de i København: »Hold da op, mand, hvor er den sød«

På torsdag rammer pandafeberen Danmark, når Kina sender to sorthvide bjørne til København Zoo som led i et storpolitisk spil om magt, penge og om at bløde et brutalt styres image op.

Dyrepasser Pernille Gørup Andersen træner med pandaen Xing Er i »Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding« i Chengdu i Kina tirsdag den 2. apirl. Xing Er er en af de to pandaer, som torsdag den 4. april flyver til Danmark. Mads Claus Rasmussen Ritzau/Scanpix

Smilet voksede på Lars Løkke Rasmussens ansigt. Han sad med et blåt slag trukket over sit jakkesæt. I hans favn hvilede en pandaunge, der gnaskede på en bambusstav.

»Hold da op, mand, hvor er den sød,« udbrød den danske statsminister i begyndelsen af maj 2017, da han besøgte Chengdu Panda Base for at møde de pandaer, som Kina ville sende til Danmark.