Har Putin i 17 år haft en hemmelig datter? Ny afsløring er et frontalangreb på alt, hvad den russiske præsident står for

Det er ikke første gang, russiske medier mener at have afsløret Putins hemmelige familieliv. Men den seneste historie om Putins hemmelige datter er også historien om, hvor overfladisk elitens konservative politiske værdier i virkeligheden er.

Her ses præsident Putin med sin ældste datter, Maria, i 2007. På det tidspunkt havde hun muligvis en fireårig lillesøster, som hun ikke kendte til. Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

Hun hedder Lisa, hun er 17 år gammel og bor på en af de mest eksklusive adresser i Sankt Petersborg. Og skal man tro den seneste store afsløring i de russiske medier, har hun en skræmmende lighed med sin far – Vladimir Putin.

Det er langtfra første gang, at russiske medier rapporterer om, at præsidenten angiveligt skulle have hemmelige elskerinder og adskillige uægte børn.