Han har en evne til at undgå døden.

I 2012, da de afghanske myndigheder allerede havde fået indtryk af, hvilken trussel Haibatullah Akhundzada ville blive, overlevede han mødet med en pistolmunding.

Midt under Haibatullah Akhundzadas religiøs prædiken rejste en mand sig op. Han pegede en pistol direkte mod Haibatullah Akhundzada og trykkede på aftrækkeren. Men ingenting skete. Patronen sad fast, har en tidligere studerende fortalt til The New York Times.

Haibatullah Akhundzada undgik igen døden i 2016, da hans forgænger, Akhtar Mansour, blev dræbt i et amerikansk droneangreb godkendt af daværende præsident Barack Obama, skriver BBC.

Haibatullah Akhundzada skulle efter sigende også have deltaget i mødet, hvor flere fremtrædende medlemmer af Taleban var inviteret. Men han afslog at deltage. Han frygtede, at et sådan angreb ville finde sted.

Hibatullah Akhundzada har været leder af Taleban siden maj 2016, hvor hans forgænger blev drabt i et droneangreb.
Hibatullah Akhundzada har været leder af Taleban siden maj 2016, hvor hans forgænger blev drabt i et droneangreb. Taleban/Ritzau Scanpix

Ulig drabsforsøget i 2012 gav droneangrebet i 2016 nye muligheder for Haibatullah Akhundzada, da den mest fremtrædende post i Taleban blev ledig.

Han var ellers ikke den mest oplagte kandidat, skriver The New York Times. Flere profiler i terrorbevægelsen ønskede, at sønnen til Talebans grundlægger skulle overtage magten. Andre ønskede, at den erfarne oprørsleder Sirajuddin Haqqani skulle tage over.

Men Haibatullah Akhundzada blev set som et kompromis for de to fløje. Det endda selvom han ikke blev set som en stærkt militærleder, men mere som »stærk i sin tro«. Han blev af folk internt i Taleban beskrevet som »stille, dybt tålmodig og en lytter«.

Den »stille« og »dybt tålmodige« leders terrorbevægelse har alene siden april i år været skyld i drab på 2.000 civile afghanere.

Sønnen var selvmordsbomber

Til trods for, at Haibatullah Akhundzada blev set som et kompromis, var han ikke et ubeskrevet blad, da han overtog magten i Taleban. Tværtimod.

Allerede i 90erne meldte han sig ind i terrorbevægelsen. Årtiet forinden havde han været involveret i den islamistiske modstand mod de sovjetiske styrker i Afghanistan. Derfra sted han hurtigt i graderne.

Han blev udnævnt til chef for militærdomstolen i først Kandahar og senere i Nangarhar-provinsen, der ligger mod øst. Siden blev han vicechef for Talebans højesteret, hvor han dømte flere til offentlig henrettelse eller amputation af forskellige kropsdele.

Efter 11. september 2001 begyndte Haibatullah Akhundzada at undervise og prædike i religiøse skoler og moskeer i Kuchlak i det sydvestlige Pakistan, har Reuters tidligere beskrevet.

Allerede da Akhundzada var barn, indtog den islamiske tro en central plads i hans liv. Hans far var imam i den lokale moské i Kandahar i Afghanistan. Netop byen Kandahar lykkedes det i nat Taleban at overtage kontrollen af.

Mens Haibatullah Akhundzada selv har undgået døden, har hans søn opsøgt den. Sønnen Abdur Rahman, også kendt som Hafiz Khalid, døde i 2017, da han udførte et selvmordsangreb i Helmand-provinsen. Der er ikke mange detaljer om selvmordsbomben, herunder hvor mange den dræbte.

De danske styrker opholdt sig i Helmand-provinsen i Afghanistan.

Kontrollen i Afghanistan

Under Haibatullah Akhundzadas ledelse har Talebans taktik ændret sig.

Hvor Taleban tidligere gik efter at angribe byer og militære baser har angrebene det seneste år bestået af målrettede attentater, der har til formål at terrorisere civile afghanere. Angrebene går ud over journalister, dommere, fredsaktivister og kvinder i magtpositioner, skriver BBC.

På kun få uger er det lykkedes Taleban at få kontrol over to tredjedele af Afghanistan. Det sker efter, at USA og NATO har trukket deres styrker ud af landet.

Talebans fremmarch er sket hurtigere, end mange havde frygtet.

Hvis tempoet fortsætter, kan Haibatullah Akhundzada snart have magten over hele Afghanistan.