Din nye 5G-telefon vil dig ikke ondt – men russerne vil have dig til at tro det

Kampen om den næste generation af IT-teknologi udkæmpes med alle midler. Ikke overraskende er misinformation et af dem.

Demonstranter har trukket papirposer med billeder af mobiltelefoner over hovedet under en protest mod 5G-mobilteknologien 10. maj i den schweiziske hovedstad Bern. STEFAN WERMUTH

Mobiltelefonerne i den såkaldte 5G – eller femte generation – repræsenterer fortroppen af en trådløs epoke, som vil rumme biler, fabrikker og byer forbundet via internettet. Den eller de nationer, som dominerer den nye teknologi, vil få en konkurrencemæssig fordel i overskuelig fremtid, vurderer de fleste analytikere. Men en TV-station et par gader fra Det Hvide Hus i Washington har vakt bekymringer om en mulig skjult fejl.

»Bare en lille én, sagde en journalist på stationen for nylig til sine seere. »Men den kan koste dig livet.«