Den dag glemmer forsvarschefen aldrig: »Nu bryder Danmark sammen. Dette kan vi slet ikke håndtere«

Forsvarschef Bjørn Bisserup er øverste chef for de godt 18.000 ansatte i forsvaret. Selv om hans fag – soldatens – i sagens natur centrerer om liv og død, drejer det sig også om at udvikle forsvaret i en tid, hvor udfordringerne stort set skifter fra måned til måned.

Bjørn Bisserup har været med hele vejen – lige fra det store mobiliseringsforsvar under Den Kolde Krig til nutidens specialiserede kapacitetsforssvar. Fra han som 16-årig var konstabel i mudderet til forsvarschefstolen, som han takkede nej til to gange, før han sagde ja. Asger Ladefoged

Forleden landede en mindre sag på forsvarschef Bjørn Bisserups bord. Egentlig krævede den ikke forsvarschefens stillingtagen, men sagen var dog så bemærkelsesværdig, at han alligevel var nødt til at træffe en beslutning.

Sagen greb direkte ind i det fag, han er uddannet i – soldatens.