Tidligt onsdag morgen europæisk tid gik Tonga for første gang under den to år lange coronaviruspandemi i lockdown.

Mens virussen har hærget selv de fjerneste dele af kloden, var de godt 100.000 indbyggere i ønationen, der ligger isoleret i det sydlige Stillehav, hidtil gået fri.

Men tirsdag blev to tilfælde af covid-19 konstateret i hovedstaden Nuku'alofa, hvorefter landets premierminister, Siaosi Sovaleni, indførte restriktioner, der blandt forhindrer trafik mellem øerne.

De to tilfælde blev opdaget i området nær Nuku'alofas havn. Det er næppe tilfældigt og viser, hvordan det selv med de strengeste sikkerhedsforanstaltninger er næsten umuligt at stoppe virussen.

15. januar blev ikke blot Tonga, men også resten af verden rystet af et kolossalt underjordisk vulkanudbrud.

Den energi, som blev udløst, var ifølge det amerikanske rumforskningsinstitut NASA over 100 gange kraftigere end atombomben nedkastet over Hiroshima i august 1945.

Udbruddet, der fandt sted ca. 65 kilometer nord for Tongas hovedstad, udløste en voldsom tsunami.

Adskillige øboere blev dræbt. De materielle ødelæggelser var enorme. Og den lille ønation måtte i sagens natur bede om international nødhjælp.

Udbrud på australsk nødhjælpsskib

Faren for, at coronavirussen ville ankomme sammen med nødhjælpen, var overhængende. Og der blev indført strenge forholdsregler i forbindelse med losning af nødhjælp fra især Australien og New Zealand.

I sidste uge blev et australsk skib på vej mod øgruppen ramt af et covid-19-udbrud, men da der var hårdt brug for nødhjælpen ombord, fik det alligevel lov at lægge til kaj.

Myndighederne i Tonga har ikke oplyst, om de to tilfælde forbindelse til skibet, men det er sandsynligt.

Befolkningen på øerne står med en vaccinationsgrad på 60 procent bedre rustet end mange andre udviklingslande, hvis pandemien tager fart.

Fra mange af de mindre øer i Tonga er der imidlertid vanskelig adgang til lægehjælp, og det er derfor afgørende vigtigt, at smitten så vidt muligt inddæmmes på hovedøen.