En butik med tøjdukker, der ikke har ansigter, fordi Koranen forbyder det.

En restaurant med særlige pladser til kvinder med muslimsk tørklæde, for at de kan spise afskærmet for nysgerrige blikke.

En forening, der får offentlig støtte for at hjælpe børn med lektierne, underviser i virkeligheden i Koranen.

Det hele indgår i tv-udsendelsen »Face au danger de l’islam radical, les réponses de l’Etat« (Statens svar på faren fra radikal islam, red.), der for nyligt blev vist på den franske tv-kanal M6.

Ikke så snart var den rullet over skærmen, før beskederne begyndte at tikke ind. Mordtrusler, fantasier om at halshugge journalisten i front for udsendelsen, Ophélie Meunier.

Ophelie Meunier hører til tv-kendisserne i Frankrig. Nu er hun nødt til at leve med politibeskyttelse, fordi hun har stået i spidsen for en tv-udsendelse om radikal islam.
Ophelie Meunier hører til tv-kendisserne i Frankrig. Nu er hun nødt til at leve med politibeskyttelse, fordi hun har stået i spidsen for en tv-udsendelse om radikal islam. Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Hendes sikkerhed vurderes at være i så alvorlig fare, at hun nu er under politibeskyttelse, mens det undersøges, hvem der står bag truslerne.

En hvepserede

Det samme gælder en af kilderne i dokumentaren, en 25-årig jurist ved navn Amine Elbahi, der er født i byen Roubaix, den fattigste by i Frankrig, hvor dele af dokumentaren udspiller sig.

Ud af den nordfranske bys 98.000 indbyggere lever omtrent 43 procent under fattigdomsgrænsen.

Byen tæller et stort muslimsk mindretal. Den har en god håndfuld moskeer, heraf mindst en der helt åbent er radikal.

I udsendelsen ser man Amine Elbahi køre igennem en gade og dybt frustreret udbryde »I løbet af 500 meter har de fem-seks halalslagterier i den samme gade.«

Herefter fortsætter han »rundturen« i gaden, der sine steder minder mere om en mellemøstlig eller nordafrikansk gade end en fransk ditto.

Længere ned ad gaden kommer en mellemøstlig hammam, en orientalsk bager, en islamistisk boghandel og en tøjbutik med blandt andet niqabber, det vil sige tørklæder, der dækker hele ansigtet bortset fra øjnene.

»Det er en appel til at udelukke sig selv fra samfundet og at følge en strengere udgave af islam,« siger han, mens han kører afsted.

Stadig bag rattet fremsætter han en stærk kritik imod den måde, indbyggerne lever på:

»Det her skader det franske samfund, fordi det på en vis facon nærer den radikale islamisme.«

Det er også Amine Elbahi, der viser vej til butikken med tøjdukkerne, der alle har en ting til fælles: De mangler alle øjne, næse og mund.

Ekspedientens ansigt er sløret, da hun i udsendelsen fortæller, at der hele tiden fremstilles flere og flere dukker uden ansigt.

Da journalisten spørger, hvorfor dukkerne ikke har et ansigt, svarer kvinden bag disken, at »islamisk set, så genskaber man ikke ansigtet, det er Allah, der skaber det.«

Foromtalen nedtonet

Det hører med til historien, at den unge jurist tidligere har kritiseret udviklingen i sin hjemby højlydt. Ikke mindst har han udskammet politikerne, fordi de ikke gjorde noget, da hans søster rejste til Syrien og sluttede sig til terrornetværket Islamisk Stat.

Og det er heller ikke, fordi tv-stationen bag udsendelsen, M6, ikke vidste, at de stak hånden ind i en af de hidsigste hvepsereder i Frankrig, da de planlagde undersøgelsen.

Faktisk dæmpede de af samme grund foromtalen af udsendelsen. Foromtalerne skal lokke så mange seere til som muligt, så det svarer til at svække sine seertal. Men det ændrede formentlig ingenting på reaktionerne på udsendelsen.

I virkeligheden skulle udsendelsen have været færdig i efteråret. Det ville have haft den fordel, at valgkampen til præsidentvalget endnu ikke ville være gået i gang. Men udsendelsen var først klar til jul.

Under det islamistiske terrorangrib i Paris i november 2015 blev 129 mennesker dræbt. Her er det franske soldater, der kort efter patruljerer ved Eiffeltårnet, der med lys blev »klædt« i de franske farver for at mindes ofrene for angrebet.
Under det islamistiske terrorangrib i Paris i november 2015 blev 129 mennesker dræbt. Her er det franske soldater, der kort efter patruljerer ved Eiffeltårnet, der med lys blev »klædt« i de franske farver for at mindes ofrene for angrebet. Joël Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Derfor havde kandidater fra både højre og venstre kommenteret og positioneret sig i forhold til dokumentaren, allerede før den blev bragt. Dødstruslerne har kun ophedet diskussionen yderligere.

Men udsendelsen rammer ikke kun politisk. Den tørner også direkte sammen med debatten om ytringsfriheden, der ligger som en usandsynligt øm tå under alt, der bliver sagt og skrevet i Frankrig.

Den blusser løbende op og gør ondt, fordi alle stadig husker præcist, hvor de var, da store dele af redaktionen på den satiriske avis Charlie Hebdo, herunder fem af Frankrigs bedste pressetegnere, i 2015 blev dræbt, fordi de havde gjort grin med islam og Muhammed, ikke mindst genoptrykte den franske avis også Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, da verden stod i flammer under Muhammed-krisen i 2005-2006.

Siden fulgte halshugningen af skolelæreren Samuel Paty, der brugte Muhammed-tegningerne i sin undervisning, i oktober 2020.

Dertil kommer den lange række af islamistiske terrorangreb, hvoraf de to største fandt sted i Paris 2015 og i Nice i 2016.

Hver gang radikal islam indtager centrum i den franske debat, sender det et gys igennem befolkningen. De ved, hvad der kan ramme dem.

Problemet for Frankrig og for det franske samfund er, at Ophélie Meunier og Amine Elbahi langt fra er alene. Ifølge avisen Le Monde skal der i Frankrig findes mellem 120 og 150 personer, der har politibeskyttelse, fordi de trues af radikale islamister.

Solveig Gram Jensen er Berlingskes Europa-korrespondent