Beskeden var ikke til at tage fejl af. Marcelin Valentin havde allerede fået en advarsel. Men advokatfuldmægtigen fortsatte med at gøre sit job i efterforskningen af attentatet mod Haitis præsident, og det var ikke populært.
»Hey, fuldmægtig, gøre dig klar til at få en kugle i hovedet. De gav dig en ordre, men du bliver ved med at lave lort,« stod der i sms'en, som Valentin modtog fra et ukendt nummer.
Hvem er »de«? Og hvorfor forsøger de af al magt at spænde ben for efterforskernes i forvejen vanskelige forsøg på at finde hoved og hale i den gådefulde sag?

Tre uger efter at præsident Jovenel Moïse blev dræbt i sit eget hjem, er omstændighederne omkring hans død fortsat uklare.
Den officielle forklaring om, at attentatet blev udført af colombianske lejesoldater på ordre fra en stort set ukendt eksileret haitiansk læge, er fuld af huller.
Kun en ting synes sikker: Stærke kræfter er ikke interesseret i, at sandheden kommer frem. Og timingen i de truende opkald og beskeder til Valentin og andre tyder på, at de kommer fra folk med insiderviden.
Dommer nægtet adgang til gerningssted
Intern kommunikation fra det haitianske justitsministerium, som CNN har adgang til, viser, at truslerne er blevet afleveret på vigtige tidspunkter i efterforskningen. Og de er ikke den eneste »uregelmæssighed«.
Sagens undersøgelsesdommer, Carl Henry Destin, fortæller til den amerikanske tv-station, at han i timerne efter attentatet systematisk blev forhindret i at gøre sit arbejde.
Angrebet mod præsident Moïses hjem blev gennemført omkring klokken et om natten, men da Destin nogle timer senere mødte op, blev han stoppet ved indgangen.
»Politifolk gav mig besked om, at gerningsstedet endnu ikke var sikret, og jeg blev nødt til at vente udenfor indtil klokken ti,« siger undersøgelsesdommeren til CNN og tilføjer, at betjentene ikke bar politiskilt eller andre former for identifikation.

Da han endelig fik lov at komme ind, var centrale vidner fra præsidentens livgarde blevet sendt hjem.
Det vakte straks mistanke, at ingen af dem var kommet noget til under de colombianske lejesoldaters angreb. 24 af dem er nu mål for interne undersøgelser.
Men Destin, der også selv er blevet truet, og hans folk har ikke haft mulighed for at afhøre betjentene. De har heller ikke fået lov at se optagelser fra overvågningskameraer i præsidentens hjem.
Intetanende colombianere
Samtidig sår en række amerikanske og colombianske medier tvivl om de haitianske myndigheders officielle forklaring.
Blandt andre The New York Times har været i kontakt med en række pårørende til de tidligere colombianske soldater, der er blevet udpeget som gerningsmænd. Og deres forklaring er enslydende.

Colombianerne fik at vide, at de var blevet hyret til en overvågningsopgave, og de fleste af dem anede ikke, hvor de skulle hen.
Da de ankom til Haiti nogle uger inden attentatet, blev de installeret i en compound, og på denne base modtog de modtog træning og peptalk om, hvordan de skulle være med til at genopbygge Haiti.
I telefonsamtaler med familien antydede ingen af dem, at opgaven i virkeligheden var en anden. Først da colombianerne efter drabet på Moïse kom i ildkamp med haitianske sikkerhedsstyrker, fortalte de, at noget var helt galt.
Under kampene blev netop den ekssoldat, der havde hyret de andre, dræbt. Og efterforskerne undrer sig over, hvordan han under skyderierne kunne blive ramt af en kugle i nakken.
Mange spørgsmål og få svar
En af de få ting, som står klart, er, at de colombianske soldater blev hyret af et venezuelanskejet sikkerhedsfirma med hovedsæde i Florida.
Samme amerikanske delstat, hvor attentatets angivelige bagmand, Emmanuel Sanon, gennem årtier har boet.
Kilder bekræfter over for The New York Times, at Sanon var i gang med at opbygge en stab af eksperter omkring sig, og at han forventede snart at blive udnævnt til premierminister i Haiti.
Sanon, der foruden at være læge også prædiker i en protestantisk kirke, hævdede, at han var bakket op af USAs regering, hvilket den amerikanske avis ikke har kunnet få bekræftet.
Men hvis den stort set ukendte eksilhaitianer står bag mordet på præsident Moïse, hvorfor forsøgte han så ikke at tage magten, da det var udført?
Og hvis kupforsøget mislykkedes, hvorfor blev han så i Haiti, hvor politiet nogle dage senere kunne anholde ham med huset fuldt af angivelige beviser?
Med andre ord: Blev både Sanon og de colombianske soldater narret til den caribiske østat under falske forudsætninger, for at nogen kunne give dem skylden for attentatet?
Og skal undersøgelsesdommer Destin og hans folk med alle midler forhindres i at finde frem til de rigtige gerningsmænd og bagmænd?

»Rovfuglene er stadig løs på gaderne, og deres blodige klør er på jagt efter bytte,« sagde Martine Moïse under sidste uges begravelse af sin myrdede mand, hvor hele den haitianske elite deltog, og tilføjede:
»De gemmer sig ikke engang. De er her. De holder øje med os og prøver at skræmme os.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa