Da hun satte ild til sig selv, kaldte de russiske myndigheder det for et tragisk selvmord. Men hør hendes egen forklaring

Den russiske lokaljournalist Irina Slavina satte ild til sig selv i protest mod regimet. De lokale myndigeder forsøger at kategorisere det som et tragisk, men uundgåeligt selvmord. Irina Slavinas eget liv og ord fortæller en anden historie.

Irina Slavinas børn ved deres mors begravelse. Mikhail Solunin/Tass/Ritzau Scanpix

47-årige Irina Slavina sidder roligt på en bænk foran en regeringsbygning i Nisjnij Novgorod, mens flammerne begynder at brede sig fra hendes ærme op på skulderen.

En tilfældig forbipasserende kommer styrtende til og forsøger at slå ilden ud. Men Irina Slavina skubber ham væk.