Coronavirussen slog ned i hans kirke: »Er djævlens skyld«

Sydkorea oplever en kraftig stigning i antallet af smittede med coronavirus. Flere er medlemmer af samme religiøse kult, hvor man sidder tæt sammen under gudstjenesterne.

Sydkoreanske myndigheder sprayer desinfektionsvæske foran Jesus Kirke Shincheonji i byen Daegu.  Jung Yeon-je / AFP/Ritzau Scanpix

Den sydkoreanske kvinde på 61 år var forkølet, men hun afviste lægernes anbefaling om at blive testet for coronavirus.

I stedet deltog hun i flere gudstjenester i Jesus Kirke Shincheonji, skriver nyhedsbureauet AP. Det var sandsynligvis nok til at sende den livsfarlige virus i omløb i byen Daegu i det sydøstlige Sydkorea.