Analyse: Så trådte Bloomberg frem på scenen, men det gjorde hans fortid desværre også

Som ventet blev den nye demokratiske kandidat, Michael Bloomberg, voldsomt angrebet af de øvrige kandidater, og hans forsøg på at afværge angrebene ved at forsøge at få debatten til at handle om Trump mislykkedes.

En ting bliver sjældent sagt højt i USA. Det Demokratiske Parti har et aldersproblem. Med New Yorks borgmester Michael Bloombergs kandidatur er gennemsnitsalderen ikke blevet lavere.

De, der siger, at det intet betyder i amerikansk politik, behøver blot se den debat, der sluttede i nat i Las Vegas i staten Nevada. Hovedparten af de demokratiske deltagere var oppe i 70erne. Alle havde derfor en fortid – eller erfaring, som de kaldte det – som hver især sender dobbelte signaler.