Mads Fuglede om Trumps tale: Bemærkelsesværdigt afdæmpet – men med massiv trussel

Trumps tale onsdag eskalerede ikke konflikten. Tværtimod, lyder vurderingen fra Mads Fuglede (V).

Da USAs præsident Donald Trump onsdag morgen amerikansk tid holdt sin tale om krisen med Iran, sagde han noget, som ifølge USA-kender og medlem af Venstre Mads Fuglede ikke var hverdagskost fra lederen i Det Hvide Hus.

Trump talte om det stærke og effektive amerikanske militær, om at flere lande burde engagere sig i Mellemøsten og slog en anderledes forsonlig tone an, end han vanligt er kendt for.