Analyse: Landingen på Månens bagside er en stor sejr for Kina

Den historiske månelanding cementerer Kinas tårnhøje ambitioner i rummet og viser omverdenen, at Kina haler ind på USAs status som teknologisk supermagt.

CHINA-SPACE-MOON
Billedet her er taget fra rumsonden Chang'e-4 og viser Månens bagside.  Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP PHOTO / CHINA NATIONAL SPACE ADMINISTRATION

De kornede satellitbilleder fra rumsonden Chang'e-4 lå på forsiden af de statslige kinesiske medier, og budskabet var tydeligt: Det var lykkedes Kina, hvad ingen andre lande havde formået: at lande en rumsonde på det sværest tilgængelige område af Månen. Den mystiske bjergrige bagside, der vender væk fra Jorden.

Med månefartøjets landing skriver Kina historie. Samtidig når Kina en afgørende milepæl i sine ambitioner om at blive en af de førende nationer i rummet inden 2030. Månelandingen er nemlig en stor propagandasejr for Kinas kommunistparti med præsident Xi Jinping i spidsen og styrker fortællingen om partiets stærke lederskab og evne til at styre Kina sikkert frem i verden.

Kina bider USA i haserne

Det gælder ikke kun hjemme i Kina, hvor bedriften bliver hyldet som en kilde til national stolthed. Det gælder også i udlandet, hvor Kina nu er kommet på dagsordenen i de internationale medier som en teknologisk avanceret stormagt, der har potentiale til at bide USA i haserne. Det må også behage kommunistpartiet, at Kina sætter dagsordenen med andet end negative historier om menneskerettigheder, handelskrig og cyberangreb.

Kina er kommet sent ind i rummet, hvor forskningen har været domineret af USA og det daværende Sovjetunionen og senere Rusland siden 1950erne. Men det har ikke taget Kina lang tid at kæmpe sig frem, selv om der ifølge eksperterne stadig er langt op til den amerikanske førerposition. USA har stadig et stort teknologisk forspring.

Men det kan ændre sig, hvis Kinas kommunistparti fortsætter med at pumpe milliarder i Kinas rumeventyr. I Kina tænker man langsigtet og strategisk, og her er et rumprogram heller ikke afhængigt af politiske luner og svigtende bevillinger, ligesom det er for det amerikanske NASA. Til sammenligning har USAs præsident, Donald Trump, foreslået at afslutte bevillingerne til Den Internationale Rumstation, ISS, i 2025. Imens planlægger Kina at etablere en permanent rumstation i 2022. Kina har indtil videre den midlertidige rumstation Tiangong-2 i kredsløb, men den skal efter planen tages ned til juli.

Vil også på Mars

Det er ikke første gang, at Kina lander på Månen. I 2013 landede det ubemandede kinesiske fartøj Chang'e-3 på den side af Månen, der vender mod Jorden. Kina annoncerede i 2017, at man planlægger at sende mennesker på Månen inden 2030. Kina er også medlem af den eksklusive klub på kun tre lande, som har sendt astronauter ud i rummet om bord på egne raketter. Den første mission fandt sted i 2003, og siden har Kina sendt i alt 11 astronauter i rummet i kinesiske raketter, skriver avisen The New York Times. Ambitionerne rækker ikke kun til Månen, men også til Mars, som Kina planlægger at sende en sonde til i 2020.

For Kina handler det ikke kun om prestigen i at komme først. Det handler også om at opsamle ny viden om Månen og på sigt måske at få adgang til nogle af de sjældne metaller og mineraler, som Månen måtte indeholde. Kina bruger også den højteknologi, som driften af et avanceret rumprogram kræver, til at sikre Kinas fremtid som en moderne teknologisk stormagt. Og dermed en rival til USAs dominans.