Analyse: Her er, hvad Kina frygter mere end noget andet ved Talebans Afghanistan

Beijing læste skriften på væggen og rakte hånden ud mod Taleban, allerede før fundamentalisterne tog magten i Afghanistan. De tætte bånd skal forhindre, at en af Beijings største fjender ikke får et ben til jorden.

Da diplomaterne fra de vestlige lande tog benene på nakken, blev Kinas folk i Afghanistan.

Mens desperate scener udspillede sig i Kabuls lufthavn, og de vestlige politikere famlede for at finde deres ben i den nye virkelighed, havde Beijing øjnene stift rettet mod det mål, der står øverst på ønskelisten.