Analyse: Den tyske kansler fik ren besked i USA. North Stream 2 vil blive destrueret, hvis Rusland angriber Ukraine

To vigtige topmøder endte i et mærkeligt tomrum. I USA blev den tyske kansler ristet over gasrørledningen North Stream 2. I Moskva havde Macron en flere timers samtale med Putin, der endte med et fransk forsøg på at dirigere Ukraine-krisen i retning af en europæisk løsning uden om USA.

Den tyske kansler, Olaf Scholz, blev under sit officielle besøg i USA reddet af landets præsident, Joe Biden, selv om den amerikanske præsident også brutalt var nødt til at gøre den tyske kansler det glasklart, at USA ville ødelægge gasrørsledningen North Stream 2 mellem Rusland og Tyskland, hvis Moskva beslutter sig for at invadere Ukraine.

Scholz skulle overbevise USAs præsident og amerikanerne om, at Tyskland er en troværdig partner under den nuværende krise og står bag USA i ét og alt.