Analyse: De dræbte muligvis en journalist, men vi er stadig rigtige venner

Præsident Trump og hans republikanske partifæller i Senatet er på kollisionskurs. På overfladen handler det om drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi, men reelt handler det om sjælen i amerikansk udenrigspolitik. Er USAs politik styret af varme værdier eller blot af kolde egeninteresser?

Demonstranter protesterer ved Det Hvide Hus mod præsident Trumps omklamring af den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman. Det er den omklamring, som nu fører til et stort værdipolitisk opgør i amerikansk udenrigspolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trump forsøger nu åbenlyst at ændre sjælen i amerikansk udenrigspolitik.

Det er den foreløbige kulmination på striden om drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi.

Trumps egen efterretningstjeneste og allierede har slået fast, at den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, beordrede drabet. Khashoggi blev i sidste måned dræbt og parteret med en bensav på det saudiske konsulat i Istanbul. Derefter blev hans lig skaffet af vejen.

Bin Salman står også bag krigen i nabostaten Yemen, som har udviklet sig til den værste humanitære krise på kloden, vurderer FN, og selv Trumps nærmeste allierede i Senatet er bekymrede.

Bin Salman »er en nedbrydningskugle på den globale scene«, siger republikaneren Lindsey Graham, som sammen med andre konservative republikanere vil indføre »mærkbare« sanktioner over for Saudi-Arabien, skriver Washington Post.

Så hvad gør præsident Trump?

Han udsendte natten til onsdag en to sider lang erklæring med overskriften »Amerika først!« Trump erkendte heri, at kronprinsen kunne have noget med drabet på Khashoggi at gøre – »måske havde han, måske havde han ikke« – og, ja, krigen i Yemen er blodig, hed det.

Men det ændrede intet ved den hjertenære alliance mellem USA og Saudi-Arabien, fastslog præsidenten.

»Vi står sammen med Saudi-Arabien. Og vi bliver ved med det,« sagde han ifølge NPR.

Henry Kissinger i 1975 om Khmer Rouge

»De er nogle morderiske bøller, men det skal ikke komme imellem os«


Dette er helt galt, mener eksempelvis den konservative republikanske senator Rand Paul. Den politik er »Saudi-Arabien først, ikke Amerika først,« skrev han på Twitter.

Lindsey Graham, Rand Paul, Bob Corker, Marco Rubio og andre republikanere mener, at USAs rolle i verden er at gøre, hvad USA har gjort i hvert fald siden præsident Carter i slut-1970erne: at kæmpe for frihed og menneskerettigheder. En amerikansk verden er en bedre verden, siger senatorerne, som står for en udenrigspolitik, der er idealistisk eller semi-idealistisk.

Og det er den politik, det fundament, som Donald Trump nu for alvor gør op med. For præsident Trump har gjort den saudiske kronprins Mohammed bin Salman til krumtappen i amerikansk sikkerhedspolitik i regionen.

Han bruger kronprinsen til at opnå tre mål: presse Iran i bund, skabe israelsk-palæstinensisk fred og få has på islamistisk ekstremisme. Desuden vil saudierne også købe amerikanske våben for 14,5 mia. dollar, som i Trumps hoved og mund – fejlagtigt ifølge faktatjekkere – er blevet til 450 mia. dollar. Derfor er det nøgternt og kynisk i USAs egeninteresse at stå sammen med Saudi-Arabien, lyder ræsonnementet.

Sådan en udenrigspolitik er det modsatte af den idealistiske – det er den realpolitik, som den amerikanske udenrigsminister og sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger i 1960erne og 1970erne talte om og praktiserede.

Da det folkemorderiske Khmer Rouge-regime i 1975 kom til magten i Cambodia, rakte Kissinger en hånd ud.

»Du kan fortælle cambodianerne, at vi vil være venner med dem. De er nogle morderiske bøller, men det skal ikke komme imellem os,« sagde han angiveligt til en mellemmand. Både USA og Khmer Rouge var fjender af Vietnam og dermed mulige venner.

Af samme grund blandede USA sig heller ikke i det pakistanske folkemord i Bangladesh i 1971 eller i militærkuppet mod præsident Allende i Chile i 1973.

Nej, Trump er ikke Kissinger, og Saudi-Arabien er ikke Khmer Rouge, men tanken er i sin kerne den samme. Det er realpolitik, når den er mest følelsesforladt, og når kun nationale interesser tæller, og det er den udenrigspolitiske omkalfatring, som præsident Trump nu er i færd med.