Snart kan du smage noget af verdens mest sjældne og prisvindende kaffe i København

I to timer onsdag morgen midt i København serverer to af Danmarks og Sveriges dygtigste baristaer noget af verdens mest sjældne – og ifølge kaffedommere bedste – filterkaffe.

Svenske Patrik Rolf laver filterkaffe hos April Coffee i Ryesgade. Det er imidlertid i cafébutikken i Pilestræde, han onsdag fra klokken otte-ti serverer den sjældne kaffe, der har skaffet virksomheden priser for kaffebrygning. Niels Ahlmann Olesen

Er du er en kompromisløs kaffedrikker, er det værd at læse med her: For onsdag får du i det indre København mulighed for at smage en kop filterkaffe brygget på nogle af verdens mest sjældne kaffebønner.

Der er tale om filterkaffe, som har kaffedommeres ord for med længder at være bedre end andre kopper kaffe og i øvrigt er brygget af nogle af Danmarks i øjeblikket bedste baristaer.