Slut med stegt flæsk og persillesauce: Moderne spiseri åbner i historisk café på Østerbro

Østerbro Stadion får ny nabo, når Bottega Estadio åbner i det, der engang hed Café Stafetten. Bag stedet står fem unge venner, der allerede ejer et populært sted i Indre by, og som nu vil ruske op i en bydel, som de mener mangler et godt stamsted.

Bottega Estadio rykker ind i det, der hidtil har heddet Café Stafetten ved Østerbro Stadion. På menuen er der blandt andet østers shooters, som optræder på billedet her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bottega Estadio
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er slut med stegt flæsk og persillesauce på Gunnar Nu Hansens plads, hvor den historiske Café Stafetten åbnede i 1914. Den har fået nye ejere, og inden længe byder menuen på alt fra stenbiderrogn og tortilla til ceviche ledsaget af vin fra det meste af Europa.

Daniel Cross, medindehaver af Bottega Estadio

»Der er mange fantastiske restauranter på Østerbro, men vi har savnet et regulært stamsted.«


Bottega Estadio hedder det nye sted der – som navnet antyder – ligger op ad Østerbro Stadion. Bag restauranten står ejerne af Bottega Barlie i København K, hvor man de seneste to år har kunnet slå sig ned ude eller inde og drikke vin og spise lette retter.

Der skaldyr på menuen på det nye spiseri – her Limfjords Ceviche med ramsløgolie og 'Gigas Østers Ceviche' fra Venø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bottega Estadio.

»Vi har længe ledt efter et lidt større sted også. Bottega Barlie ligger i Nyboder, som er et tæt bebygget kvarter. Det betyder, at vi har haft begrænsede åbningstider, og derfor tænkte vi, at det gamle Stafetten kunne være oplagt for os, som en stor lillesøster til vores andet spiseri,« siger medejer Daniel Cross om projektet, der har to investorer med om bord – blandt andre ejerne af Gorilla/Pluto-gruppen.

Udskænkning til atleter

​Det er et af Københavns historiske lokaler, der nu kommer til at huse en moderne madkultur. Café Stafetten blev i 1914 opført som udskænkningssted for idrætsudøvere på Østerbro Stadion, der siden 1912 har indbudt atletikglade københavnere til at få pulsen op.

Det er folkene fra Bottega Barlie, som viderefører konceptet fra Nyboder. Fra Venstre Oliver Kohrtz, Daniel Cross, Tobias Helweg, August Magnusson og Alfred Nygaard Golzen Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

På Stafetten blev der skænket øl og serveret gammeldags dansk mad – senest har Copenhagen Steak House holdt til på adressen med en blanding af amerikansk og dansk madkultur.

Nu er der nye toner, med en menu, der tager udgangspunkt i middelhavskøkkenet – men med input fra både Latinamerika og Norden, fortæller Daniel Cross.

»Vi har udviklet en menu, som er inspireret af det franske, spanske og italienske køkken, men som også indeholder nogle af de madkulturelle inspirationer fra Mexico, som vores chefkok, Julian Rodriguez, er fra. Han har været henholdsvis stage hos René Redzepi og kok på Kødbyens Fiskebar, så det nordiske kommer også til at fylde på råvaresiden. Vi kommer for eksempel til at bruge skaldyr, som er lokale – måske ikke lige fra havnen i København, men tæt på,« siger han.

Retten Mini Huevos Rancheros er inspireret af det mexicanske køkken med blandt andet tortilla, frisk ost, stenbiderrogn, salsa roja og vagtelæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bottega Estadio.

Vil skabe mere liv

Med Bottega Estadio håber de nye forpagtere, der er mellem 26 og 32 år, også at skabe lidt mere liv i kvarteret.

»Der er mange fantastiske restauranter på Østerbro, men vi har savnet et regulært stamsted. De af vores venner, der er fyldt 30 og er flyttet til Østerbro, synes også, at der mangler et sted, der er lidt mere livligt. Der er ikke for alvor er en gå-udkultur i nabolaget,« konstaterer Daniel Cross, som har en drøm om, at Bottega Estadio bliver et sted, man sagtens kan besøge flere gange på en dag.

Daniel Cross (tv) mener, at Østerbro mangler stamsteder. Det håber han at kunne skabe med Bottega Estadio. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Det er lidt drømmen, at vi både kan have en børnefamilie forbi om formiddagen og nogen, der sidder og holder et frokostmøde lidt senere, mens alle parter vender tilbage 19.30 og spiser noget mad og drikker en flaske vin. Til dem, der vil blive sent, er der også mulighed for at drikke en cocktail.«

projekt 50

Udsigt til stadion

Det nye spiseri får i alt 80 pladser til udendørsservering. Nogle kan sågar betragte de aktive på stadion med et køligt glas hvidvin i hånden.

»Vi laver en gårdhave, hvor gæsterne sidder med udsigt ind over stadion. Det er jo også det, der er sjovt, for det er et helt særligt sted i København. Jeg har selv gået i skole på Østerbro, hvor vi fik lov til at dyrke atletik her,« siger Daniel Cross, der ikke lægger skjul på, at de i høj grad har tænkt på sig selv, da de skabte konceptet til det Bottega Estadio.

Facaden som den kommer til at tage sig ud, når Bottega Estadio åbner senere på måneden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicola Helweg / ART BOOK AGENCY.

»Vi er kommet i den alder, hvor vi ikke længere synes, det er sjovt at gå på natklub. Så vi har haft for øje, at vi gerne vil skabe et sted, hvor vi selv har lyst til at sidde med vores venner. Vi sikre på, at Østerbro er klar til, at vi kommer og slår os ned her,« siger han.

Efter planen åbner Bottega Estadio 19. maj på Gunnar Nu Hansens plads 9.