En stjerne: Anmelderen blev udsat for »kulinarisk overgreb med frokostplatten fra helvede«

Trods en formidabel udsigt på havnefronten gik nærmest alt galt, da Berlingskes anmelder Svend Rasmussen var forbi til frokost på Seaside Toldboden.

Hvis vi gav stjerner for udsigten, så ville vi nok ligge på en femmer.

Især efter at man sidste år fik bygget en stor udendørs terrasse på kajen, hvorfra der på en skøn forårsdag er direkte kig til livet på havnen – i øjenhøjde med kongeskib, krydsende havnebusser og cool millennials ude for at nyde en G&T i solsiden (til det formål har de hele ni forskellige gin at vælge mellem).