Anmeldelse: Borgerskabets diskrete charme og højt niveau på Sokkelund

Café Sokkelund har oppet sig gastronomisk, og så forstår stedets tjenere kunsten at være konstant til stede, uden at man føler sig overvåget. Berlingskes anmelder Svend Rasmussen oplevede højt niveau på den klassiske café.

 
Sokkelund på Frederiksberg. Video: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sokkeburgeren med ad libitum-pomfritter – og vel at mærke fritter triplestegt i jordnøddeolie – er legendarisk på Frederiksberg, hvor Café Sokkelund med fortovsservering, spejlvægge og gedigen fransk-frederiksbergsk brasseriestemning har været en lokal klassiker i årtier.

Mest kendt for brunch og burger, men blandt vininteresserede også for et vinkort, der matcher mange af byens bedre restauranter.

De senere år har 'Sokken' dog også oppet sig gastronomisk, og det ambitiøse frokostkort er – bortset fra smørrebrødet – identisk med aftenkortet, hvilket vil sige, at her fås både østers, tatar, havtaske og en ribeye af ordentlig kvalitet allerede inden kl. 12.

Østerscombo, 6 stk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Sig mig, er det her tjenernes svar på Søllerød?«  spurgte min medspiser allerede ved ankomsten efter at have fået anvist cykelparkering og på kyndig vis være vejledt i både vin- og menuvalg af vores yderst professionelle tjener. Og jeg forstår ham godt – Sokkelunds tjenere forstår kunsten at være konstant til stede, uden at det føles, som om man bliver overvåget, og så er vejledningen vidende uden forsøg på at opsælge.

Vi plukkede lidt fra både smørrebrøds- og a la carte-kortene og lagde ud med en østerscombo, der præsenterede de gode kødfulde stillehavsøsters fra Gillardeau i tre forklædninger: au naturel, a la Rockefeller og endelig friterede. Jeg nyder helst mine østers i rå tilstand, men den friterede var nu en god lille hapser, hvor det bløde østerskød fik lidt tiltrængt knas og tekstur fra friteringen, der her var nænsomt udført og uden generende bismag af olie. Min Rockefeller (hvor østersen er gratineret med ost og spinat) kunne godt have brugt mere kick fra tabasco og pernod, sådan som Rockefeller var i den oprindelige opskrift fra Antoine’s i New Orleans i 1889.

Begejstringen vendte dog hurtigt tilbage med to perfekt grillede hvide asparges, serveret med rejer med ordentligt bid, en perfekt citronbalanceret hollandaise samt krummer af smørristet brød, der gav salt og crunch til en fremragende ret, som man bare havde lyst til at begrave sig i sådan en forårsdag. Sokkelunds glimrende sommelier og medejer Morten Nielsen havde sat et glas chardonnay til (Au Bon Climat, 100 kroner), der sit californiske ophav til trods ikke var begravet i fad, men med elegance, hasselnød og citron stod perfekt til rejer og smørristet krumme, mens vore østers blev ledsaget af et glas tysk riesling fra Pfalz (Reichsrat von Buhl, 85 kroner), der med flintret mineralitet og let sødme gik fint med især de varmebehandlede skaldyr.

Kartoffelmad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

 

Silden blev reddet på målstregen

Smørrebrødet skulle selvfølgelig også prøves. Min kartoffelmad med syltede svampe, sennepsfrø og urtemayo sad lige i skabet. Den fik crunch og tekstur fra et par friterede løgringe, og noget tyder på, at de er glade for deres fritøse ude i køkkenet (hvor der blandt andet står en af Thøstesens drenge fra Bistro Boheme), for de friterede løgringe ledsagede også den stegte sild. Her var de sammen med det smørristede rugbrød lige ved at stjæle opmærksomheden, især fordi den sursøde eddikesmag ikke kom fra selve silden, men fra syltede løg og kapers.

Silden blev dog reddet på målstregen af et pocheret æg med så prægtig en sennepsmayo, at den ifølge medspiseren fik hele hans to meter lange krop til at synge af lykke. Men måske var det mest chablisen (Olivier Leflaive, 115 kroner), der talte. Vin til stegt sild er lidt af en udfordring, og chablisens stålsatte mineralitet var ikke det mest oplagte valg.

Rørt tatar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det var til gengæld den gevrey-chambertin fra Domaine Taupenot-Merme (95 kroner), som Morten Nielsen havde sat til vores tatar. Med sin dybe tone af mørk kirsebær stod den perfekt til Sokkelunds Tatar Royal, hvor tataren ikke var rørt med sennep, hvad der tillod smagen af rå oksemørbrad at stå rent. De 180 gram (den fås også i en 370 grams-version) råt kød kunne så efter behag blandes med en sennepsspiffet urtemayonaise. Retten fik maltbitterhed fra en papirtynd skive ristet rugbrød og syre fra en citronvinaigrettedresset salat på babyspinat, strimlet savojkål, quinoa og diverse krydderurter.

Pomfritter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Gevrey’en blev ikke mindst glad sammen med tilbehøret af de berømte Sokkefritter, som serveredes med revet parmesan, trøffelolie og en god gang bearnaise.

Stjerneskud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Jeg fik stjerneskud, der på kortet tælles under klassikere. Helt klassisk var den nu ikke, for traditionen foreskriver, at den udgøres af både en dampet og en stegt rødspættefilet. Her var kun den stegte, til gengæld hele to fileter, serveret på en skive hvidt brød, og så var de garneret af hhv. en grøn og hvid strimmel asparges, agurkeskiver samt Sokkelunds tomatiserede burgersauce med et vist kick. Samt – man er vel på Frederiksberg – lidt salt i form af cremet og nøddesmagende belgisk gold-caviar fra Gastrounika.

Borgerskabets diskrete charme fornægter sig ikke, og selv om Café Sokkelund gerne må holde lidt igen med fritøsen i tilbehøret, så sikrer det høje niveau – ikke mindst på vin og betjening – lige netop fem flotte frokoststjerner.

Café Sokkelund

Smallegade 36E, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 10 64 00

Priser: vin fra 385,- hovedretter 189,- smørrebrød fra 109,-