Det kan godt være, at den franske regering havde udkommanderet 100.000 betjente for at håndhæve udgangsforbud og andre pandemiforholdsregler i forbindelse med fejringen af årsskiftet.

Men omkring 2.500 festhungrende unge fra flere europæiske lande ville det anderledes, og de endte med at få deres vilje. Først efter to døgn lykkedes det lørdag formiddag at få slukket for den dundrende technomusik ved et monumentalt raveparty syd for byen Rennes i Bretagne.

Styrker fra Gendarmeriet havde ellers allerede nytårsaftensdag forsøgt at stoppe festen, inden den gik i gang.

Men betjentene fra det paramilitære politikorps blev mødt med en regn af flasker og sten. De ophidsede festdeltagere satte også ild til en patruljevogn, mens tre andre køretøjer blev udsat for hærværk.

Fransk politi havde opsnuset planerne om at holde en ulovlig megafest i den nordvestlige del af landet, men vidste ikke præcis hvor. Og da det nytårsaftensdag viste sig at være i Lieuron syd for Rennes, var der for få styrker på plads til at forhindre festen, har de lokale myndigheder forklaret. 
Fransk politi havde opsnuset planerne om at holde en ulovlig megafest i den nordvestlige del af landet, men vidste ikke præcis hvor. Og da det nytårsaftensdag viste sig at være i Lieuron syd for Rennes, var der for få styrker på plads til at forhindre festen, har de lokale myndigheder forklaret.  JEAN-FRANCOIS MONIER/AFP/Ritzau Scanpix

Herefter besluttede ordensmagten – for at undgå en større konfrontation med uoverskuelige konsekvenser – at lade festen gå i gang og nøjedes med at etablere checkpoints i området for at forhindre endnu flere i at støde til.

Samt at uddele mindst 1.200 bøder og anholde otte, da deltagerne skulle hjem.

700 anholdte og 25 sårede betjente

Ravepartyet nær Rennes var det største illegale arrangement, men langtfra det eneste nytårsnat. I Marseille var 300 samlet, og i Paris-området blev mindst ti større og »vilde« fester opdaget.

I Bordeaux »fejrede« de lokale i et udkantskvarter det nye år ved at sætte ild til det lokale postkontor. Både her og andre steder i landet blev politiet angrebet med fyrværkeri under forsøget på at opretholde lov, orden og coronaforholdsregler.

Oprydning i Bordeaux-udkantskvarteret Aubiers nytårsdag. Aftenen forinden blev bl.a. det lokale postkontor brændt af under omfattende uroligheder. 
Oprydning i Bordeaux-udkantskvarteret Aubiers nytårsdag. Aftenen forinden blev bl.a. det lokale postkontor brændt af under omfattende uroligheder.  MEHDI FEDOUACH/AFP/Ritzau Scanpix

Da røgen havde lagt sig, var næsten 700 blevet anholdt, og cirka 400 sidder fortsat bag tremmer. Mindst 25 betjente var blevet såret, fortrinsvis af fyrværkeri, og en enkelt person mistede livet, da en raket gik af i hovedet på ham.

Det kunne ligne en fiasko for regeringens beslutning om midt under pandemien med alle midler at sikre en rolig nytårsaften, men vurderingen afhænger helt af øjnene, der ser.

»Overordnet set forløb aftenen roligere, end vi havde frygtet,« siger kilder i indenrigsministeriet til Le Monde.

»Historien om en svag statsmagt«

Nytårsaften giver, især i de store byers udkantskvarterer, hvert år anledning til bilafbrændinger og andre former for hærværk og uroligheder. Og set på den baggrund er det formentlig rigtigt, at årsskiftet denne gang forløb relativt roligt.

Men langtfra alle er imponerede af regeringens indsats.

»Foruroligende. Dette er historien om en svag statsmagt, der ikke er i stand til at sætte sig igennem på sit eget territorium, og det midt under en pandemi,« skriver det fremtrædende konservative parlamentsmedlem Eric Ciotti på Twitter med henvisning til den ulovlige megafest.

Også i præsident Emmanuel Macrons eget part, La République En Marche, ulmer utilfredsheden og bekymringen for, at de ulovlige megafester nu vil fyre yderligere op under pandemien.

»Dette er en skam for vores land og en hån mod vores sundhedspersonale og vores døde,« lyder det bistert fra Florian Bachelier, der er valgt i Rennes-området.

»Nu må domstolene hurtigt og kontant lære dem (festdeltagerne. red.) betydningen af ordet ansvarlighed. Staten må straks genoprette den offentlige orden,« tilføjer han.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa