Tysklands rigeste familie indhentet af nazifortid. Nu donerer den formue til bekæmpelsen af ekstremisme

Familien Reimann ejer ikke kun flere af verdens meget kendte varemærker, den er også Tysklands rigeste. Efter at familien er blevet indhentet af en sort nazistisk fortid, vil arvingerne gøre op med fortiden og betale milliarder til bekæmpelsen af ekstremisme og til dyrkelsen af åbenhed og demokrati.

Det var i München, hvor billedet her er taget året efter, at Albert Reimann Jr. første gang hørte Adolf Hitler tale. Sidenhen blev Reimann Jr. og faderen, Albert Reiman, svorne tilhængere af Hitler og nationalsocialismen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ULLSTEIN/Ritzau Scanpix

Det er efterhånden et år siden, at Tysklands rigeste familie blev indhentet af fortiden.

En tysk historiker fik foretræde for familien Reimann og medbragte en fortælling, som udløste chok.

Reimann-familien bliver vanligt fremstillet som Tysklands rigeste, og med til mødet familien bag verdenskendte varemærker som Jacobs Kaffe, Dr. Pepper, Espresso House og Clerasil-hudpleje medbragte historikeren en fortælling fra fortiden. Fra en fortid rig på samarbejde med Adolf Hitler, dybe nationalsocialistiske sympatier og omfattende brug af tvangsarbejdere på familiens fabrikker.

Nu forsøger familien Reimann sig med et opsigtsvækkende opgør med fortiden, idet den prøver at træde ud af fortidens sorte skygge, inden denne for alvor lægger sig tungt over familiens mange virksomheder.

Reimann-familien har i mange år tilhørt den eksklusive kreds af familier, som i Tyskland går under tilnavnet Geldadel – altså pengeadel. De allerseneste år er familien Reimann for alvor krøbet op ad ranglisten over de rigeste. Dette nåede sin foreløbige kulmination i efteråret 2019, da familien med en formue på mindst 33 mia. euro ifølge det tyske erhvervsmagasin Manager Magazin indtog førstepladsen over landets rigeste familier.

Espresso House, som er en nordisk kaffekæde, kontrolleres i dag af det tyske JAB Holding. Holdingselskabet ejes af Reimann-familien, hvis forfædre var nazisympatisører, og hvis fabrikker anvendte tvangsarbejdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Schou Nielsen/Ritzau Scanpix.

Familien viste dog ingen offentlig begejstring. Familien Reimann er, som det er traditionen blandt mange rige tyske familier, aldeles tilknappet og har ry for aldrig at optræde i medier eller i offentlige sammenhænge.

2019 udviklede sig imidlertid således, at det ikke længere var muligt at gemme sig for offentligheden – og da slet ikke for fortiden.

Chokerende nyheder

Informationen, som den tyske historiker Paul Erker leverede til de forsamlede medlemmer af Reimann-familien, var, at to tidligere familieoverhoveder, Albert Reimann og sønnen Albert Reimann Jr., begge havde været glødende nazister og i mange år var dybt involveret i at understøtte udbredelsen af nationalsocialismen i Tyskland.

Det var i München, hvor billedet her er taget året efter, at Albert Reimann Jr. første gang hørte Adolf Hitler tale. Sidenhen blev Reimann Jr. og faderen, Albert Reiman, svorne tilhængere af Hitler og nationalsocialismen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ULLSTEIN/Ritzau Scanpix.

Historikeren oplyste – ifølge The New York Times, der har talt med flere af Reimann-efterkommerne – familien om, at den unge Reimann havde deltaget i sit første møde med Adolf Hitler i München allerede i 1923 og var blevet tilhænger af bevægelsen. Fire år senere overværede faderen, Albert Reimann, en Adolf Hitler-tale i industribyen Mannheim, nær familievirksomhedens hovedkvarter.

I 1931 og 1932 tog far henholdsvis søn næste skridt og meldte sig ind i nazipartiet, og samtidig, fortalte historikeren de forsamlede familiemedlemmer, blev Reimann-selskaberne omorganiseret, så de matchede en række nationalsocialistiske principper for virksomheder. Blandt andet, at der blev etableret et arbejderråd, som skulle være med til at sikre, at både virksomhed og arbejdere opførte sig i overensstemmelse med de nazistiske ideologier.

Tæt på inderkredsen

Familiens kemivirksomhed voksede sig under navnet Benckiser i 30erne stadig større på at levere kemikalier til blandt andet fødevareindustrien, ligesom sønnen, Albert Reimann Jr., gjorde sit til at sikre, at familien stod sig godt med landets nye magthavere. Det skete blandt andet ved at skrive breve til SS-lederen Henrich Himmler.

I 1937 slog den unge Albert Reimann således fast, at ejerfamilien fulgte den nazistiske raceteori til punkt og prikke, og da Anden Verdenskrig brød ud, befandt familien og dens virksomheder på den baggrund sig i en gunstig position. Blandt andet fik familiens virksomheder adgang til tvangsarbejdere fra de besatte lande og kunne udvide.

Det var også i disse år, at der skete noget besynderligt på det personlige plan i familien Reimann. En ung kvinde, Emilie Landecker, begyndte at arbejde i virksomhedens administration. Hun var halvt jøde, og hendes far, Alfred Landecker, blev taget af Gestapo i april 1942 og deporteret til en udryddelseslejr i det besatte Polen, hvor han sidenhen blev slået ihjel.

Alfred Landecker var jøde og far til Emilie Landecker, som siden blev kæreste med nazisympatisøren Albert Reimann Jr. De to fik tre børn uden for ægteskab, og børnene tilhører i dag Tysklands rigeste familie, der ejer en række kemiselskaber og fødevareproducenter og -kæder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alfred Landecker Stiftung/Ritzau Scanpix.

Ingen ved med sikkerhed, hvornår det skete, men det står klart, at den unge Emilie Landecker indledte en affære med nazitilhængeren Alfred Reimann Jr. Det kan synes paradoksalt, når man kender Emilie Landeckers fars skæbne, men ikke desto mindre udviklede forholdet sig over de følgende år, hvorefter Emilie Landecker og Albert Reimann Jr. fik det første af i alt tre børn i 1951.

Albert Reimann Jr. var ganske vist gift med en anden kvinde, men dette forhindrede ikke, at Reimann Jr. og Emilie Landeceker blev par. Albert Reimann Jr. vedgik sig sidenhen faderskabet og adopterede børnene i 1965.

Efter krigen blev både faderens og sønnens ageren under nazisterne undersøgt, men begge gik fri af anklager om nazisamarbejde. Begge bedyrede, viser breve, deres uskyld, og dette blev taget for gode varer.

Nu reagerer familien

Fortælllingen om familien Reimanns nazifortid og oplysningerne om, at familiens virksomheder havde benyttet tvangsarbejdere, hvoraf nogle var blevet mishandlet, vakte voldsom opmærksomhed – ikke mindst i Tyskland og i USA, hvor familien de seneste år har købt massivt op blandt kaffe- og snackkæder.

På sociale medier blev familien Reimann hurtigt udsat for et betydeligt pres, og kunder spurgte, om man nu også skulle benytte sig af kædebutikker ejet af en familie med en grum nazifortid.

Altså har de nye generationer af familien, hvoraf flere sidder i bestyrelsen for det familieejede holdningselskab, været presset til at reagere håndfast, hvis ikke de vil risikere, at nazifortiden for alvor rammer koncernen og arvingerne på pengepungen.

Familien Reimann har omdøbt familiefonden til Alfred Landecker Stiftung for at ære Alfred Landecker, som endte livet i en udryddelseslejr i Polen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aldred Landecker Stiftung.

Sidste år ændrede man således navnet på familiens fond, så den nu hedder Alfred Landecker Stiftelsen. Man tilførte nye midler, så fonden kan forske i Holocaust, og man sikrede midler, så ofre for Holocaust kan få hjælp til at leve et værdigt liv.

Nu tager familien så næste skridt i processen ovenpå naziafsløringen.

Frankfurter Algemeine Zeitung skriver, at familien hvert år de næste ti år vil skyde 25 mio. euro – omkring 150 mio kr. – i initiativer, der skal understøtte demokratiet og undersøge årsagerne til, at Holocaust i det hele taget kunne finde sted. Det skal blandt andet ske ved at etablere et professorat ved University of Oxford betalt af Reimann-familien, hvor der fremover skal forskes i emnet.

»Vi vil ikke acceptere, at antisemitisme og egocentreret nationalistisk populisme på ny vil kunne vokse frem i Tyskland og Europa, sådan som vi så det ske i 1930erne«, skriver familien via en meddelelse fra Alfred Landecker Stiftelsen.