Det er lagt op til skarpe modsætninger mellem Tyskland og Danmark i flygtningepolitikken, når en ny tysk regering tiltræder efter valget til september. Et fremtrædende medlem af det fremstormende parti De Grønne, der desuden er næstformand i det tyske parlament, tøver ikke med at kritisere den danske beslutning om at ville hjemsende syriske flygtninge.
»Jeg vil ikke skjule, at det gør mig meget ked af det: at vi ikke er enige i den danske regerings politik i det her spørgsmål. Overhovedet ikke,« siger Claudia Roth til Berlingske.
Den tyske politiker rejser desuden tvivl om, hvorvidt Danmark fortsat kan betragtes som et sikkert land at sende flygtninge tilbage til, hvis syriske flygtninge skulle søge tilflugt syd for grænsen efter at være frataget dansk opholdstilladelse:
»Hvis syriske flygtninge skulle søge over den forhåbentlig ret åbne grænse mellem Danmark og Tyskland, så ville man normalt sige, at Danmark er et sikkert land – det er jo logisk – og så sende flygtningene tilbage til Danmark.«
»Det vil være tilfældet, hvis man ikke i det land ville risikere at blive udvist til et sted, hvor ens liv og helbred er i fare. Det ville være et spørgsmål for vore domstole at afgøre, om man kan returnere mennesker, hvis de derefter kan blive udvist til en region, der ikke er sikker for dem.«
De Grønne bliver magtfaktor
Alle politiske iagttagere i Tyskland regner i øjeblikket med, at De Grønne bliver umulige at komme uden om som et afgørende medlem af en kommende ny koalitionsregering efter valget 26. september. Partiet står i meningsmålinger til at få op mod hver fjerde stemme.
Et punkt i De Grønnes valgprogram er, at man vil gøre op med den nuværende regerings begyndende små skridt hen mod den danske hjemsendelsespolitik over for syriske flygtninge. Det drejer sig i Tyskland i øjeblikket specifikt om personer, der »begår alvorlig kriminalitet eller udgør en terrortrussel«, som det bliver oplyst på indenrigsministeriets hjemmeside.
Det vil De Grønne ikke være med til. Derimod vil man »genindføre et stop for udvisninger til Syrien og Afghanistan«, som formuleringen lyder i partiets valgoplæg.
Claudia Roth lover, at hun vil »kæmpe som en løvinde« for, at hendes parti fastholder den indstilling. Hun afviser helt og aldeles den danske regerings og de danske myndigheders vurdering af, at visse områder i Syrien nu er sikre for flygtninge at rejse hjem til.
»Det hævder man også om Afghanistan, og det mener jeg er lige så forkert. Afghanistan og Syrien er de farligste lande for civile at opholde sig i. Det er ikke i orden bare lede efter et område, der ikke virker så slemt, og så sige, at det er sikkert at sende folk tilbage. Det mener jeg slet ikke, at man kan retfærdiggøre, når man ser på situationen i Syrien, og det vil ærligt talt kun give endnu flere problemer og gøre situationen i landet endnu sværere at håndtere,« siger hun.
Den 65-årige politiker har været medlem af den tyske forbundsdag siden 2013. Hun har tidligere været valgt ind i Europa-Parlamentet for partiet, og hun er stedfortrædende medlem af den tyske pendant til Det Udenrigspolitiske Nævn samt De Grønnes repræsentant i det tyske parlaments præsidium som en af de fem næstformænd.
Pres for udvisninger
Hos De Grønne tilhører Claudia Roth venstrefløjen, mens den nykårede kanslerkandidat, Annalena Baerbock, og hendes medformand, Robert Habeck, tilhører de såkaldte »realister«. Men Claudia Roths holdning i spørgsmålet om de syriske flygtninge er afspejlet i partiets officielle valgoplæg. Det er samtidig en klar afstandtagen fra en beslutning, der vakte opsigt i Tyskland ved årsskiftet.
Efter pres fra den borgerlige regeringsunion med CDU og bayerske CSU, som også kansler Angela Merkel tilhører, droppede den tyske regering sammen med delstatsregeringerne en praksis med næsten ti års stop for udvisning til Syrien og automatisk opholdstilladelse til syriske asylansøgere.
Fra nu af skal hver sag om syriske flygtninge vurderes enkeltvis. Det tyske indenrigsministerium har oplyst til Berlingske, at man konkret fokuserer på tilbagesendelse til Syrien af personer, der har »begået alvorlig kriminalitet, og personer, der udgør en sikkerhedstrussel«. Indtil nu er der ikke gennemført hjemsendelser, oplyser ministeriet.
En hæmsko for hjemsendelser er det tyske udenrigsministeriums særdeles dystre vurdering af hjemvendtes risiko for at blive udsat for alvorlige overgreb især fra det syriske regimes side.
Et helt grundlæggende problem er, at Tyskland ikke har diplomatiske forbindelser til det syriske regime og derfor ikke kan indgå aftaler om hjemsendelse.
Indenrigsministeriet vurderer, at omkring 90 personer regnes for »farlige islamister« og bor i Tyskland med syrisk pas. I Tyskland er der omkring 654.000 syriske asylsøgere og flygtninge, oplyser Die Zeit.
Avisen Die Zeit, som man kan sidestille med Weekendavisen, bragte forleden en længere gennemgang af den danske regerings planer om at hjemsende syriske flygtninge. »Tyskland har lignende planer«, konstaterede Die Zeit med henvisning til anonyme regeringskilder. Ifølge avisen er der i Tyskland flere tusinde syriske afviste asylsøgere, som nogle politikere gerne så hjemsendt.
Men det er ikke noget, de pågældende politikere taler højt om. Tværtimod har det vakt opmærksomhed i Tyskland, at en dansk socialdemokratisk regering har taget det kontroversielle skridt.
Danmark står nært
Det konservative medie Die Welt bragte det åbne brev, der også har været omtalt i Danmark og Berlingske, hvori Syrien-eksperter inklusive den tyske Heinrich-Böll-stiftelse undsiger de danske myndigheders brug af deres oplysninger om Syrien.
De kritikere kan forvente opbakning fra Claudia Roth og De Grønne, hvis partiet som ventet kommer i den næste tyske regering.
Claudia Roth understreger, at hun betragter danskere og tyskere som »nære naboer og nære venner«, og siger, at hun tilbragte nogle af de bedste år af sit liv i Nordfrisland »kun syv kilometer fra den danske grænse«.
Men hun vil »overhovedet ikke« støtte den danske fratagelse af syreres opholdstilladelser. Og De Grønne siger klart fra, selv om der er andre politiske kræfter i Tyskland, som bevæger sig i retning af Danmarks linje. Det understreger Claudia Roth:
»Jeg ved, at der ligeledes er nogle hos os, der har interesse i ophæve forbuddet mod hjemsendelser. Det beklager vi også meget.
Det er et godt eksempel på, at det er helt katastrofalt, at vi ikke har en fælles asyl- og flygtningepolitik inden for Den Europæiske Union.«
