Tyrkiet benægter, men nu begynder de døde syrere at dukke op i Kaukasus

Mindst 300 blev dræbt i de første fem dages intense kampe i Nagorno-Karabakh, heraf flere syriske lejesoldater. Både Armenien og Aserbajdsjan har afvist Ruslands forsøg på mægling. Der er ikke noget at tale om, siger den aserbajdsjanske præsident.

 
Aserbajdsjans Forsvarsministerium frigav onsdag dronebilleder af angreb på armenske artilleristillinger og konvojer i Nagorno-Karabakh. Video: Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kampene om Nagorno-Karabakh voksede torsdag i intensitet.

Officielt er flere end 200 mennesker nu døde i konflikten, herunder flere civile. Et mere realistisk tabstal lyder på mindst 300 mennesker, skriver den armenske forsker og kommentator Emil Sanamyan på Twitter.

Adskillige af de dræbte skulle være syriske lejesoldater, som kæmper for Aserbajdsjan, skriver BBC og The Guardian, der har været i kontakt med nogle af de pårørende i Syrien.

Tyrkiet, Aserbajdsjan og de syriske oprørsstyrker har alle benægtet, at syriske lejesoldater skulle kæmpe i Nagorno-Karabakh. Men ud over de to britiske medier har også Reuters, The Times og franske L'Express talt med syriske krigere, der fortæller, hvordan de selv eller deres kammerater er blevet rekrutteret af Tyrkiet for at tage til Aserbajdsjan.

Rekrutteringen skulle angiveligt være foregået i ugerne op til, at kampene begyndte. Antallet varierer ligesom den løn, de skulle være blevet lovet, men forskellige kilder fortæller om »nogle hundrede« til »omkring 1.000« syriske krigere, der er blevet kørt over grænsen fra Idlib- og Afrin-provinserne i Syrien til Tyrkiet, hvorfra de skulle være blevet fløjet til Aserbajdsjan.

Hvis det er sandt, vidner det ikke blot om Tyrkiets aktive indblanding i krigen, men også om at det er et længe forberedt angreb, som Aserbajdsjan i søndags lancerede mod den armensk-kontrollerede udbryderrepublik Nagorno-Karabakh.

Aserbajdsjan har 130.000 veludrustede soldater i de væbnede styrker, som hurtigt kan forøges til 300.000, hvis man indkalder soldater fra reserven. Derfor giver det ikke mening at hente lejesoldater, lyder svaret fra en aserbajdsjansk analytiker til BBC.

Men styrkeforholdet i Nagorno-Karabakh har været i armensk favør lige siden våbenhvilen i 1994, og støtten fra Tyrkiet kan have været den afgørende faktor, der har givet Aserbajdsjan troen på, at de kan vinde noget af det tabte territorium tilbage.

Armenien påstår, at et af deres SU-25 kampfly tirsdag blev skudt ned over Nagorno-Karabakh, og at et tyrkisk F-16 fly skulle stå bag. Det sidste har ikke kunnet bekræftes af andre kilder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Armenian Foreign Ministry Press Handout/EPA/Ritzau Scanpix.

Den anerkendte tyrkiske kommentator Amberin Zaman citerer i Al-Monitor anonyme diplomatiske kilder for, at tyrkiske kampdroner forsøger at spille den samme udslagsgivende rolle, som de har spillet i Syrien og Libyen.

Målet skulle i første omgang være at kappe en af forsyningslinjerne fra Armenien til Nagorno-Karabakh i den nordlige del af republikken.

Rusland har nu fordømt brugen af syriske lejesoldater i Nagorno-Karabakh. Rusland spiller lidt af en dobbeltrolle i konflikten, da landet har en militæralliance med Armenien, men også gode politiske og økonomiske forhold til Aserbajdsjan.

Udenrigsminister Sergej Lavrov har tilbudt at mægle i den igangværende krig, men begge parter har hidtil afvist. Armeniens premierminister, Nikol Pasjinjan, mener ikke, at der er den rette »stemning«, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, henviser til, at Pasjinjan sidste år offentligt erklærede Nagorno-Karabakh som armensk.

»Hvad er der så at tale om,« sagde Alijev i et interview på russisk TV.

I en tale til det tyrkiske parlament torsdag siger præsident Erdogan, at Rusland, USA og Frankrig har haft 30 år til at løse konflikten i Nagorno-Karabakh og nu har forspildt deres chance:

»For at opnå varig fred må Armenien først trække sig tilbage fra hver eneste tomme af Aserbajdsjan, som de har besat.«