Det ville være misvisende at kalde Nagorno-Karabakh for en frossen konflikt. Med jævne mellemrum skyder snigskytter og andre over grænsen. Ofte bliver nogle såret eller dræbt. Men denne gang er det anderledes.
Siden natten til søndag har der været træfninger med artilleri, droner, kampvogne og infanteri flere forskellige steder langs fronten. Både Armenien og Aserbajdsjan beskylder modparten for det første skud, men det ligner et veltilrettelagt angreb fra Aserbajdsjans side, lyder det fra flere eksperter.