På den statslige, ungarske TV-station lå der mandag aften en oppositionspolitiker på gulvet omgivet af sikkerhedsvagter. Uden for bygningen forsøgte en af hans partifæller at trænge igennem politiets afspærringer for at nå ind til ham.
De filmede begge sig selv med deres telefoner og lagde episoderne ud på Facebook. Men på stationens hovedkanal talte man kun om duer. »Duekød er meget eftertragtet i udlandet«, hed det i et program, som slog til lyd for dueavl.
Under Ungarns højreorienterede premierminister, Viktor Orbán, har landet længe været hjemsted for parallelle virkeligheder.
Den ene opretholdes af de statslige medier og de hundredvis af private medier, der alle ejes af et enkelt selskab, som er loyalt over for Orbán. Den anden virkelighed fastholdes af et svindende antal uafhængige medier, som primært trives på internettet. De forsøger ihærdigt at holde Orbán ansvarlig for udviklingen.
Men sjældent har de to bobler virket fjernere fra hinanden end i sidste uge.
Siden sidste onsdag har oppositionspartierne, aktivister og almindelige borgere gennemført en usædvanlig hårdnakket og afstemt række af demonstrationer og sit-ins. I parlamentet, foran de statslige medier og – mest synligt – på gader og veje.
Alligevel vil ungarere, der kun følger de statslige medier eller de loyale private, formentlig være uvidende om omfanget af demonstrationerne, hvis de da ikke ligefrem vil anse dem for at være udenlandske kræfters værk.
De regeringstro medier har beskrevet demonstranterne som agenter for George Soros, den ungarsk-amerikanske filantrop, der ofte er mål for højrefløjens konspirationsteorier. Hvis de da nævner dem overhovedet.
Duer. Flere duer
Mandag viste TV-stationerne nogle få klip af demonstrationerne, men fortsatte så med de programsatte udsendelser. Selv om politikeren på gaden truede med at bryde igennem bygningens låste glasdøre for at nå frem til sin liggende kollega indenfor.
»Det her er ikke normalt,« sagde politikeren på gaden, Agnes Vadai. »Der ligger et parlamentsmedlem på gulvet inde i den her bygning, omgivet af sikkerhedsfolk.«
Da hun ikke kunne trænge frem til den låste dør, marcherede Vadai rundt om bygningen til en anden dør – som var bevogtet af bevæbnde vagter. Der fulgte et kort håndgemæng og et dæmpet skrig.
Men pludselig så man Agnes Vadai på den anden side af afspærringerne. Hun var dog ikke tættere på at komme ind i bygningen, hvor de fortsatte udsendelsen om duer.
»Vi vil ikke give duer til folk, der ikke ved, hvad de foretager sig – folk uden nogen erfaring med duer,« sagde en minister i programmet. »For det ville bare ende i en fiasko.«
»Slaveloven«
Ungarns besynderlige uge begyndte sidste onsdag, da Orbáns parti bøjede de parlamentariske regler og vedtog en række nye love uden at give parlamentet tid til at behandle lovforslagene.
Den ene lov oprettede et parallelt retssystem kaldet forfatningsdomstole. Det var blot det seneste angreb på de demokratiske normer. Tidligere er valgsystemet blevet ændret i Viktor Orbáns favør. Forfatningsdomstolen er blevet fyldt med Orbáns tro støtter, og der har været en langsom men stadig erosion af friheden og mangfoldigheden i medielandskabet.
Men den lov, som har udløst den største vrede, er den såkaldte »slavelov«, som forpligter ansatte til at påtage sig op til 400 timers overarbejde om året, mens arbejdsgiverne får op til tre års henstand med betalingen.
Oppositionen forsøgte at forhindre vedtagelsen af loven ved at blokere adgangen til talerstolen og bruge fløjter i parlamentet. Loven blev dog til sidst stemt igennem, men postyret i landets lovgivende forsamling fik tusindvis af ungarere til at demonstrere i frostvejret tre aftener i træk.
Et lokale med grønne vægge
De holdt en pause lørdag, men var tilbage om søndagen. Denne gang mødte anslået 15.000 mennesker op – det højeste antal til dato.
»Det statslige TV repræsenterer alt, hvad vi demonstrerer imod,« sagde den 28-årige Marton Bartha, der var en af de første på plads. »Regeringen vandt valget i april ved at fortælle løgne, og det vigtigste instrument til denne løgnekampagne var det ungarske stats-TV, som sendte løgne dag og nat.«
Mens demonstranterne sang og råbte slagord udenfor, gik en halv snes oppositionspolitikere ind for at bede om lidt tid på skærmen. De blev vist ind i et grønt lokale, hvor de tilbragte natten med at spise chokolade fra en automat.
»Det var en erfaring, som knyttede venskaber,« sagde en af politikerne, Peter Ungar.
Men ti timer senere sad de stadig i lokalet med de grønne vægge, og de var ikke kommet tættere på at diskutere deres adgang til æteren.
Oversættelse: Lars Rosenkvist
