Truede og økologiske køer er ikke woke nok: »De repræsenterer en trist og ubehagelig landlighed«

Den økologiske landmand har rettens ord for, at han gerne må opdrætte kvæg på sin ejendom. Men rasende naboer fortsætter med at true ham til i stedet at satse på mere en »taktfuld og renlig« avl.

En fransk ung landmand vil opdrætte køer af en truet, sortbroget race på økologisk vis. Hans naboer, der er tilflyttere fra det nærliggende Paris, er rasende. Arkivfoto: Lou Benoist/AFP/Ritzau Scanpix Lou Benoist

»Naboerne« havde selv været inde og aflevere brevet, som Fabien Le Coïdic en dag fandt på sit spisebord.

Det var skrevet i en udsøgt høflig, nærmest litterær tone, men truslen var ikke til at tage fejl af:

Hvis den unge landmand holder fast i planerne om at starte en »reaktionær og grusom« kvægdrift på sin nyerhvervede ejendom, vil han komme til at fortryde det bitterligt.

Indtil for relativt få år siden ville de fleste miljøbevidste og økologisk vakte personer formentlig have nikket anerkendende til Fabien Le Coïdics projekt.

Med omkring 15 stykker udegående kvæg græssende side om side med 30 heste er der ikke ligefrem tale om industrielt makrolandbrug.

Dyrene er af racen bretonne pienoir – en lille, sortbroget ko fra Bretagne, der er i fare for at uddø – og driften er, naturligvis, økologisk.

Men det er ikke længere woke nok.

I hvert fald ikke på den grænseegn mellem land og by omkring 60 kilometer vest for Paris, hvor Fabien Le Coïdic har installeret sig.

Hører lugten fra gylletanken med?

Konflikterne mellem den traditionelle landbefolkning og tilflyttere fra byområder har bredt sig overalt i Frankrig de seneste år.

De såkaldte »neorurale«, der er flygtet fra storbyernes stress og forurening, elsker den friske luft og nærkontakten med naturen.

Men mange af dem nægter at acceptere de mindre idylliske sider af landbotilværelsen.

Lugten af komøg og gylle, eksempelvis. Eller larmen fra traktorer, høstmaskiner og for den sags skyld galende haner.

Landboliv er ikke kun frisk luft og behagelige spadsereture i naturen, men også traktorer, der larmende kører frem og tilbage på en mark dagen lang. Det har nogle tilflyttere svært ved at acceptere. Arkivfoto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix Pascal Rossignol

Med sig fra storbyen har de desuden ofte ideer om traditionelle landmænd som en bande miljøforbrydere og dyremishandlere, der er til fare for folkesundheden.

»For hundredvis af landmænd er det efterhånden hverdag at modtage trusler fra neorurale,« siger advokaten Timothée Dufour, der repræsenterer Fabien Le Coïdic, til Actu.fr.

I den unge landmands tilfælde er fremgangsmåden imidlertid usædvanlig intimiderende.

Samtidig har trusselbrevet vakt opsigt, fordi det så klart trækker fronterne op i den stadig mere eksplosive værdikrig om Frankrigs landområder.

»Ubehagelige« køer og »hyggelige« får

Brevet, der er underskrevet »Deres naboer«, indleder med at udtrykke »rasende modstand« mod kvægdrift i et område, hvor det er »behageligt og fredfyldt at spadsere«.

På de idylliske hømarker omkring den lille by Adainville vil køer »repræsentere en trist og ubehagelig landlighed, der ikke længere har sin plads her«.

Men ikke nok med det.

»Naboerne« vil heller ikke finde sig i »en grusom og reaktionær avl beregnet for slagtehuset«, som »går imod en udvikling væk fra brutalitet og rødt kød«.

De foreslår i stedet Fabien Le Coïdic at dyrke hø på sine 42 hektarer.

Hvis han endelig vil holde dyr, bør det være heste. Eller til nød får, der skaber »et hyggeligt miljø, og som kan bidrage med mælk og uld uden at blive massakreret«.

Fremturer han med køerne, vil »naboerne« til gengæld sætte sig til modværge, forsikrer de »med oprigtig hilsen«. I første omgang dog af rettens vej.

Har retten på sin side

Fabien Le Coïdic har faktisk allerede fået medhold ved både civilretten i Versailles og Frankrigs øverste retsmyndighed, statsrådet.

Da han i 2020 købte sin ejendom, lagde en gruppe lokale anført den kendte forlagskvinde Odile Jacob straks sag an for at stoppe kvægdriften.

Den ville føre til såvel ubehagelige lugte som generende larm og desuden udgøre en sundhedsrisiko, fremførte de.

Ifølge samtlige instanser er afstanden til de nærmeste huse imidlertid tilstrækkelig stor.

Og når den side af sagen er i orden, har tilflyttende parisere faktisk ikke større ret at opholde sig i landområder end bretonske køer og deres ejermand.

Den fremtrædende forlagskvinde Odile Jacob har ført an i protesterne mod kvægdriften i Adainville. Arkivfoto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix Thomas Coex

Det var med den afgørelse på plads, at Fabien Le Coïdic i begyndelsen af sidste uge begyndte at sætte køerne ud på sine marker.

Dagen efter fandt han brevet fra »naboerne«.

Om de er identiske med Odile Jacob og de øvrige utilfredse omkringboende, vides ikke, men tanken er nærliggende.      

Den unge landmand og hans advokat overvejer nu, om de skal lægge sag an for ulovlig indtrængen på privat ejendom.

Kun én ting synes sikker.

Det kan godt være, at høet også denne sommer vil vokse sig højt på markerne omkring Adainville, mens heste vrinsker bæredygtigt, og får bræger hyggeligt.

Men »fredfyldt og behageligt« bliver her næppe igen foreløbig.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.