Skal man tro præsident Nayib Bukele, var afsoningsforholdene i El Salvadors fængsler førhen som i den omvendte verden.
Mens de indsatte, henslængt i komfortable celler, hyggede sig »med prostituerede, narko, playstation, mobiltelefoner og computere, måtte deres vogtere sove på gulvet«.
Men det er slut, tilføjer han. Landets kriminelle bander kan lige så godt indse, at de kun har ét valg: Enten makker de ret, eller også bliver de buret inde – alle sammen og for good.
Nu er der nemlig plads til det.
I sidste uge kunne Bukele indvie et kæmpefængsel, der – ifølge præsidenten – er Amerikas største med plads til godt 40.000 fanger.
Det svarer til samtlige indbyggere i Rødovre kommune – og op mod en procent af befolkningen i det lille, mellemamerikanske land,
Bygget på blot syv måneder skal det såkaldte »interneringscenter for terrorisme« virkeliggøre Bukeles endlösung på El Salvadors evige svøbe – de kriminelle banders magt og ekstreme vold.
Og selv hans værste kritikere må indrømme, at det foreløbig går efter planen.
Sikrere end Canada
Siden den unge præsident i marts sidste år erklærede totalkrig mod banderne, er El Salvadors sædvanligvis tårnhøje mordrate raslet ned.
Undtagelsesbestemmelser har gjort det muligt at masseanholde medlemmer af især de to stærkeste organisationer, la Mara Salvatrucha-13 og Barrio-18.
Omkring 60.000 af dem sidder nu bag tremmer i de allerede eksisterende fængsler, og det kan mærkes i det ludfattige land.
Opkrævning af beskyttelsespenge, der er bandernes vigtigste business, finder ganske vist fortsat sted. Men presset er lettet betydeligt, siger lokale forretningsfolk til avisen El País.
Samtidig, og endnu vigtigere, mister stadig færre salvadoranere livet på grund af kriminalitet.
Under »normale« forhold ligger landets mordrate i et nådigt år omkring 50 pr. 100.000 indbyggere og på den forkerte side af 100, når det går vildest til.
Ved udgangen af 2022 var raten efter ni måneders undtagelsestilstand faldet til 9,7, og i de første uger af det nye år er den røget helt ned på 1,8.
Det er lavere end i kontinentets normalt sikreste land, Canada, og ikke særlig langt fra Danmarks sædvanligvis omkring 1 pr. 100.000.
En bananrepublikansk millenialdiktator
»El Salvador er gået fra at være det mest usikre land i verden til at være det sikreste i Amerika,« skrev præsident Bukele forleden triumferende på Twitter og fortsatte:
»Hvordan har vi gjort det? Ved at bure de kriminelle inde. Er der plads? Ja, nu er der. Kan de stadig styre ulovlighederne fra fængslet? Nej. Kan de flygte? Nej. Det er sund fornuft.«
Den bombastiske war on crime er imidlertid knap så sund for det i forvejen skrantende salvadoranske demokrati, advarer menneskeretsorganisationer.
41-årige Bukele er, som magasinet Slate har formuleret det, »Latinamerikas første millenialdiktator«.
Den ene dag indfører han bitcoins som landets officielle valuta, den næste ændrer han forfatningen med et pennestrøg – afleveret via de sociale medier.
Og nu gør undtagelsesbestemmelserne kål på de sidste rester af retssikkerheden, fastslår Human Rights Watch i rapport.
Eksempelvis er kun en brøkdel af de tusindvis af fængslede bandemedlemmer blevet anholdt for konkrete forbrydelser.
Over 39.000 er, ifølge tal lækket fra justitsministeriet, sigtet efter en paragraf om »ulovlige grupperinger«, der gør det muligt at straffe »en hvilken som helst forbindelse« til banderne.
Giver ikke en pintobønne for kritik
Hundredvis af mindreårige, angivelige bandemedlemmer på helt ned til 12 år blevet buret inde sammen med de voksne.
Og samtidig gør den salvadoranske regering sig ingen anstrengelser for at skjule, at hvor der handles, der spildes.
Ifølge en talsmand blev 92 bandemedlemmer sidste år dræbt under ildkamp med ordensmagten, og næsten lige så mange mistede livet i fængsel under uopklarede omstændigheder.
Dødsfald, som regeringen i øvrigt ikke ser nogen grund til at regne med i El Salvadors »canadiske« drabsstatistik.
Men den slags pladderhumanistiske indvendinger, der foruden Human Rights Watch også er blevet fremført af Amnesty International, giver præsident Bukele hans folk ikke en pintobønne for.
»Disse organisationer og deres klagesang til fordel for terroristerne har aldrig ført til noget positivt,« fastslog justits- og sikkerhedsminister Gustavo Villatoro forleden og tilføjede:
»De ønsker kun at se os gå til grunde i et land fyldt med blod, sorg og smerte.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
