En time før den rasende menneskehob stormede Brasiliens regeringsbygninger, sendte hovedstadsregionens minister for sikkerhed en talebesked til guvernøren.
»Demonstrationen forløber stilfærdigt. Stemningen er behagelig og mild. Det er en totalt fredelig demonstration,« bedyrede Fernando de Sousa Oliveira.
Var han blot elendig til sit job, eller talte han mod bedre vidende?
Og kunne det passe, når den fungerende delstatsminister – hans chef befinder sig i USA sammen med tidligere præsident Jair Bolsonaro – også hævdede, at agenter blandt demonstranterne »ikke har konstateret nogen form for aggressivitet«?
De samme demonstranter, der få øjeblikke senere hærgede gennem præsidentpaladset, parlamentet og højesteret, mens de ødelagde alt på deres vej.
Både Sousa Oliveira og Brasilia-regionens guvernør, Ibaneis Rocha, tilhører partierne i Bolsonaros højrenationale alliance.
Og indholdet af talebeskeden, som mediet Métropoles har afsløret, er kun et blandt flere indicier på, at den tidligere præsidents fortsat magtfulde støtter som minimum undlod at gribe ind.
Ingen opdagede »festen for Selma«
Allerede i slutningen af sidste uge begyndte Bolsonaro-tilhængere i WhatsApp-grupper og på Twitter at forberede »Festa da Selma«, som var dæknavnet for den voldelige aktion.
Hvorfor fik det ikke alarmklokkerne til at ringe hos samtlige sikkerhedsstyrker i et land, hvor kuprygterne har været konstante siden venstrefløjslederen Luiz Inácio Lula da Silvas smalle valgsejr i oktober?
»De væbnede styrker, Abin (efterretningstjenesten. red.) og politiet kan være infiltreret og parat til at sabotere den nye regering,« vurderer Vera Magalhães, der er politisk kommentator på den store avis O Globo.
Lula får med andre ord brug for en sikker hånd i oprydningen efter »den tropiske storm på Capitol«, som medier – med henvisning angrebet mod USAs kongres for to år siden – har døbt de dramatiske begivenheder.
Allerede inden politiet havde generobret kontrollen med regeringsbygningerne, gik den nye præsident sent søndag, europæisk tid, i aktion og tog pr. dekret magten over hovedstadsregionen.
Samtidig rettede han en anklagende pegefinger direkte mod Bolsonaro – dog uden at nævne ham ved navn.
»Vi ved alle, at den tidligere præsident i flere taler har opfordret til dette. Han og de partier, som støtter ham, har ansvaret,« lød det fra Lula.
Han svor, at både »terroristerne og deres finansielle bagmænd« vil blive retsforfulgt.
Eksplosive teltlejre
Nogle timer senere fulgte den brasilianske højesteret op, da den satte Brasilia-regionens guvernør fra bestillingen som straf for den – i bedste fald – mangelfulde sikkerhed omkring regeringsbygningerne.
Blandt andet viser videoer optaget under angrebet, hvordan betjente fra delstatspolitiet har mere travlt med at tage selfies end med at stoppe demonstranterne.
Samtidig har højresteret givet ordre til at rydde de teltlejre, der efter valget skød op uden for kaserner og baser over hele Brasilien.
Her har Bolsonaro-tilhængere protesteret mod, hvad de – uden skyggen af bevis – betegner som svindel, og opfordret de væbnede styrker til at tage magten ved et kup.
Det var fra lejren uden for det militære hovedkvarter i Brasilia, at demonstranterne søndag marcherede mod regeringsbygningerne.
Protestlejrenes skæbne illustrerer perfekt den svære balancegang, Lula og hans regering står overfor.
Militæret har indtil nu om ikke ligefrem budt Bolsonaro-campisterne velkommen som naboer så i hvert fald set på dem med en vis sympati.
Af den simple grund, som kommentatoren Lauro Jardim minder om, at store dele af dem har en fortid i uniform.
58,2 millioner fascister?
Dén goodwill er formentlig opbrugt efter søndagens vold, ødelæggelser og tyveri af blandt andet nationalklenodier som originaludgaven af den brasilianske grundlov.
Men det vil næppe heller falde i god jord på kasernerne, hvis der bliver faret for hårdt frem mod lejrene.
Også blandt repræsentanter for de partier, der støtter Bolsonaro, bliver der skelnet skarpt.
Valdemar Costa Neto, der er formand for ekspræsidentens eget Partido Liberal, var ganske vist hurtigt ude med en fordømmelse af det »skamfulde« angreb mod regeringsbygningerne.
Demonstranter fremviser et »trofæ« fra angrebet mod højesteret. Alexandre de Moraes leder den brasilianske valgkommission og har dermed – ifølge Bolsonaro-tilhængere ansvaret for Lulas »tyveri af sejren.
Men han hyldede i samme åndedrag Bolsonaro-tilhængernes øvrige demonstrationer som »et eksempel på velopdragenhed, tillid og brasilianskhed«.
58,2 millioner stemte på den højrenationale leder, da han 30. oktober tabte præsidentvalget med blot 1,8 procentpoint.
Det overvældende flertal af dem er givetvis lige så chokerede over søndagens begivenheder som resten af brasilianerne.
Men vil de acceptere det radikale opgør med bolsonarismen, som høgene i den nye venstreorienterede regering nu kræver?
Lula, der i et tweet natten til mandag betegnede de demonstrerende Bolsonaro-tilhængere som »fascister«, gør klogt i at holde tungen lige i munden de kommende dage og uger.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
