Theresa Mays tindrende fiasko var 1,2 procent fra Boris Johnsons strålende succes

De britiske kulminebyer stemte konservativt for første gang. Liberaldemokraternes leder lavede på samme tid en »Uffe Elbæk« og en »Anders Samuelsen«. Boris Johnson fejrede sit overvældende Brexit-mandat, men valgresultatet gemmer på en anden sandhed.

De britiske kulminebyer stemte på Boris Johnson fra elite-privatskolen Eton og de tidligere så forhadte konservative … Vi lader den lige stå et øjeblik – for at lade omfanget af Jeremy Corbyns og Labours katastrofevalg sive ind.

Den konservative Margaret Thatcher tog i 1980erne et indædt opgør med minearbejderne. Torsdag overvandt Boris Johnson årtiers had og bitterhed. Til gengæld blev valget en lille triumf for Labours Stephen Kinnock. Berlingske har fundet otte tal, der hver gemmer på en sandhed om det britiske valgresultat.