Tåregas, sten og vold: Naboens nye navn vækker vrede i Grækenland

Selv om Makedonien nu officielt hedder Nordmakedonien, er mange grækere stadig misfornøjede. Meningsmålinger viser, at op mod 70 procent af grækerne er modstandere af navneaftalen, ligesom den græske regering ikke kan vide sig sikker på overlevelse.

Endnu en gang lignede det centrale Athen en krigszone. Og igen var det navnet Makedonien, der var anledning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Orestis Panagiotou/Ritzau Scanpix

En fredelig demonstration i Grækenlands hovedstad, Athen, udviklede sig søndag voldeligt, efter at demonstranter ved hjælp af køller, brandbomber og andre kastevåben forsøgte at trænge ind i parlamentsbygningen. Det beretter politiet i den græske hovedstad.

I det store og hele forløb demonstrationen ellers fredeligt. Den havde været bebudet i dagevis, inden parlamentet skulle stemme om en aftale med Grækenlands nordlige nabo, som herefter skulle lyde navnet Republikken Nordmakedonien.

Hen ad klokken tre om eftermiddagen fandt de første sammenstød sted, og billeder på sociale medier viser, at politiet anvendte tåregas mod en gruppe demonstranter. Politiet meddeler, at ti betjente blev kvæstet i tumulterne.

Premierminister Alexis Tsipras' kontor beskyldte ekstremister for at forsøge at trænge ind i parlamentet og for at angribe politiet med sten og køller.

»I vores demokrati er borgernes ytringsfrihed en umistelig ret – selv for dem, der ønsker at afskaffe den,« lød det fra premierministerens kontor.

»Men alle, som tror på og ønsker at forsvare demokratiet, har også en pligt til at forhindre dem i det sidste. Og til at isolere og fordømme dem i stærke vendinger,« lød det videre.

Arrangørerne af demonstrationen mod den aftale, regeringen i Athen har indgået med det land, vi nu skal vænne os til at kalde Nordmakedonien, vurderede, at der kunne komme op mod 600.000 demonstranter. Politiet anslog fremmødet til cirka en tiendedel af dette tal.

Døren åbnes til NATO og EU

Tidligere premierminister Antonis Samaras sagde til medier, at der var tale om »en demonstration for demokratiet, for Grækenland, for alt, hvad vi mener og tror på«.

Grækerne har længe modsat sig navnet »Makedonien« til den lille nordlige nabo, idet de har hævdet, at navnet indebar et territorialt krav på den nordgræske region af samme navn.

Ifølge den aftale, som regeringerne i Athen og Skopje indgik i juni sidste år, skulle Makedonien ændre navn til Republikken Nordmakedonien. Til gengæld ville Grækenland opgive sin modstand mod, at nabolandet blev medlem af NATO og EU.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, står med den såkaldte Prespes-aftale i hånden under debatten forud for tillidsafstemningen i parlamentet. Aftalen har fået sit navn, fordi Grækenland og Makedonien underskrev aftalen om det nye navn i den lille landsby Psarades i Prespes-distriktet den 17. juni 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOUISA GOULIAMAKI.

Det makedonske parlament godkendte aftalen tidligere på måneden, men før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af parlamentet i Athen. Premierminister Tsipras ventes at få et flertal for aftalen, men han overlevede kun med nød og næppe en mistillidsafstemning onsdag, efter at hans koalitionspartner trådte ud af regeringen i protest mod aftalen.

Det nye navn giver »en klar skelnen« mellem den græske region og nabolandet, sagde Tsipras, da aftalen blev indgået. Desuden fremgår det af aftalen, at nabolandet »ikke kan påberåbe sig nogen relation til den oldgræske civilisation i Makedonien,« tilføjede han dengang.

Krav om nyvalg

Meningsmålinger viser, at op mod 70 procent af grækerne er modstandere af aftalen, og Alexis Tsipras kan endnu ikke vide sig sikker.

Præster og højrefløjspolitikere deltog i søndagens demonstrationer med græske flag og plakater med påskriften »Makedonien er græsk«.

Det konservative oppositionsparti Nyt Demokrati, der har en langt højere tilslutning i meningsmålingerne end Tsipras' venstreorienterede Syriza, har fordømt aftalen som »skadelig for landet« og krævet nyvalg, så grækerne kunne tage stilling til spørgsmålet.

Også venstreorienterede moddemonstranter havde samlet sig i det centrale Athen, hvilket fik politiet til at benytte busser til at skabe en fysisk adskillelse mellem de to grupper. Der var ingen meldinger om sammenstød.

Premierministeren insisterede søndag i et interview med avisen Avgi på, at aftalen var »historisk«, og at det var »en patriotisk pligt« at godkende den.

Oversættelse: Lars Rosenkvist