Hvis du troede balladen i Grækenland var overstået, så kan du godt tro om igen.
Mens Brexit, handelskrig og Italiens politiske tumult har stjålet opmærksomheden de seneste måneder, har en ny, græsk bankkrise stille været under opsejling. Landets banker er nu så hårdt plaget af deres bunker af dårlige lån, at der reelt er frygt for, om de vil knække nakken og trække den skrøbelig græske økonomi med sig. Bankerne er stadig sadlet med knap 90 milliarder euro dårlige lån (672 milliarder kroner), der udgør cirka halvdelen af banksektorens samlede udlån – en større andel end i noget andet EU-land. Det betyder, at halvdelen af låntagerne hverken betaler renter eller afdrag, hvilket kvæler bankernes indtjeningsevne og presser deres balance.
»Det er et helt absurd højt niveau. Når næsten halvdelen ikke betaler, er det livstruende for de græske banker, og det er det, investorer nu er blevet endnu mere bekymrede over,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.
Frygten har fået investorerne til at flygte fra græske bankaktier, og landets fire største finansinstitutioner – National Bank of Greece , Alpha Bank, Eurobank Ergasias og Piraeus Bank – har siden nytår tabt mellem 39 pct. og 70 pct. i værdi. Til sammenligning er det paneuropæiske bankindeks faldet 23 pct, i hvad der generelt har været et hårdt år for bankerne. Når aktierne er i knæ, bliver det også vanskeligere og dyrere for bankerne at rejse kapital, hvilket de i stigende grad mangler til at polstre deres forretning. På den måde bliver de fanget i en ond spiral, hvor problemer hurtigt vokser sig uoverskuelige.
Problemet med de dårlige lån går ti år tilbage til starten på finanskrisen, hvor Grækenland røg ind i en årelang recession, der bragte hele eurozonens eksistens i fare. Siden da har tre hjælpepakker til en samlet værdi af 310 milliarder euro hjulpet det hårdtprøvede middelhavsland på ret køl igen, og økonomien er langsomt begyndt at vokse. Men de dårlige lån har hængt ved, og økonomer er nu bekymrede for, at den svage banksektor vil ødelægge opsvinget og potentielt kræve en fjerde hjælpepakke.
»Hvis bankerne ligger sovset ind i dårlige lån til op over begge ører, så betyder det, at de ikke kan låne flere penge ud. Hvis det er umuligt for virksomheder og almindelig mennesker at låne penge, er det klart, at det er svært at få mere fart i den græske økonomi,« siger Jacob Graven. »Hvis bankerne begynder at gå konkurs, risikerer man i værste fald, at det smadrer den forsigtige fremgang, der endelig er kommet i økonomien.«
Afsmitning fra Italien og Tyrkiet
De græske bankers problemer er yderligere blevet kompliceret af politisk uro i nabolandene. Italien har lagt an til budgetkrig med EU, der i yderste konsekvens kan få statsrenterne til at eksplodere igen og skabe usikkerhed omkring euroen. Samtidig gennemgår Tyrkiet en finansiel krise, hvor valutaen er blevet slagtet og renterne er kommet over 20 pct. På grund af landenes nærhed både geografisk og økonomisk, kommer der en såkaldt afsmitningseffekt, hvor tumulten i Italien og Tyrkiet også smitter af på investorernes humør i forhold til Grækenland.
Den græske regering og centralbanken arbejder i øjeblikket på højtryk på at fikse deres svigtende banksektor. Torsdag fremlagde Bank of Greece et forslag, hvor man fjerner cirka halvdelen af banksektorens dårlige lån og lægger dem over i en særlig enhed til at afvikle de giftige aktiver. Konceptet minder om Danmarks Finansiel Stabilitet, der blev konstrueret under finanskrisen for at hjælpe bankerne af med dårlige lån.
Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, forklarer, at sådan en løsning ofte kan hjælpe til gøre bankerne solvente igen og få svækkede virksomheder på fode.
»Dermed får man skabt belæg for, at der komme sundere udlån, og der kan komme mere gang i økonomien og bankerne kan understøtte udviklingen. Men det kræver også, at der er en lånevillighed blandt de græske virksomheder,« siger han.
