Tre uger efter det svenske valg til Riksdagen er der fortsat ingen udsigt til en svensk regering. Riksdagens formand, Andreas Norlén, konstaterede ved et pressemøde efter at have mødt de otte partiledere, at det ikke er »en afsløring af en statshemmelighed«, at der endnu ikke tegner sig nogen form for enighed om et regeringsflertal.
Norlén har ifølge den svenske forfatning fire forsøg til at præsentere en regering, der ikke får et flertal imod sig ved en afstemning i Riksdagen. I Sverige er første bud altid blevet vedtaget, men intet er som før i Sverige. Berlingske ser her på, hvorledes svenskerne muligvis vil bevæge sig ind i en politisk krise uden fortilfælde.
Første forsøg på at danne regering
Socialdemokraten Stefan Löfven er netop blevet stemt bort fra statsministerposten, så Moderaternas leder, Ulf Kristersson, får første forsøg. Han er gået til valg med den borgerlige alliance som regeringsalternativ. Men der er ikke tilstrækkeligt mange mandater til et flertal.
De manglende mandater kunne komme med Sverigedemokraterna som støtteparti. Problemet er her, at Liberalerna og Centerpartiet højt og helligt har lovet aldrig, aldrig, aldrig at gøre sig afhængig af Sverigedemokraterna.
»Centerpartiet kommer ikke til at sidde sammen med alliancen i en regering, der kræver samarbejde eller forhandlinger med Sverigedemokraterna,« sagde Centerpartiets partileder, Annie Lööf, efter sit møde med talmannen, Andreas Norlén.
Muligt udfald: Krisen fortsætter, talmannen må på den igen.
Andet forsøg på at danne regering
Så må det være socialdemokraten Stefan Löfvens tur. Hans nuværende regering sammen med Miljöpartiet mistede stemmer ved valget, og selv med Vänsterpartiets mandater, skal der meget mere til.
Löfven har allerede rakt hånden hen over midten og ind i blå blok til Liberalerna og Centerpartiet, men disse to partier har under hele valgkampen talt om at vælte Löfven. Et lokkemiddel kunne være, at lade statsministerposten gå til Centerpartiets Lööf, men dette vil dog være meget svært at sluge for Socialdemokraterna. Politisk er der rigtigt langt fra de to liberale partier og ud til den yderste venstrefløj, hvor Vänsterpartiet skulle være støtteparti.
»Vi stemmer ikke for en regering, som vi ikke selv har del i,« sagde Vänsterpartiets leder, Jonas Sjöstedt, efter mødet med talmannen.
Muligt udfald: Partierne er fristede, men det hænger ikke sammen.
Tredje forsøg på at danne regering
Nu skal der for alvor tænkes kreativt. Moderaterna kan sammen med Kristdemokraterna bryde ud af den borgerlige alliance. De to partier kan danne en lille minoritetsregering, som politiske analytikere aner kunne balancere, men med et meget svagt mandat.
Her er Sverigedemokraternas støtte til det erklærede drømmescenarie givet, men der vil fortsat være brug for de to borgerlige midterpartiers støtte. Igen vil Sverigedemokraterna være den ultimative stopklods.
»Det, jeg sagde før valget, kommer jeg til at stå for efter valget,« sagde Liberalernas partileder, Jan Björklund, efter mødet med talmanen.
Muligt udfald: Nu er det ved at brænde på, men de liberale partier har for meget at tabe og for lidt at vinde.
Fjerde forsøg på at danne regering
Sverige har i udgangspunktet faste valgperioder på fire år. Der hersker en bevidsthed blandt svenskere om, at politikerne ud fra det givne valgresultat skal få det til at fungere.
Tvunget af omstændighederne kunne det derfor ende i en modvillig koalition med Socialdemokraterna og Moderaterna, som i ro og mag ville kunne hente flertal hos de mindre partier til både højre og venstre.
Dette kan dog først og fremmest fremstå som et forsøg på fortsat at holde Sverigedemokraterna væk fra magten, og her vil man allerede begynde at glæde sig til valget i 2022. Desuden er Socialdemokraterna og Moderaterna naturlige politiske ærkefjender. Moderaterna har således lovet at sænke skatten, mens Socialdemokraterna har advaret om, at dette vil gavne de få og ødelægge svensk velfærd.
Og hvem skal så være statsminister? Kristersson har både før og efter valget til Riksdagen sagt, at det var helt afgørende at få fjernet Stefan Löfven som statsminister.
»Alliancens reformagenda er mit udgangspunkt. Politik handler ikke om, hvem der vil være sammen med hvem, men om hvad man kan gennemføre,« sagde Moderaternas partileder, Ulf Kristersson, efter mødet med talmannen.
Muligt udfald: Dette kunne være en nødvendighedens kunst, men meget kan gå galt og lægge hindringer i vejen for denne koalition.
Femte mulighed: Nyvalg
Efter fire mislykkede forsøg på at danne regering venter det tvungne nyvalg, hvilket i så fald vil være første gang i Sveriges politiske historie – og så skal svenskerne naturligvis igennem det hele en gang til.
Sådan gik det ved valget 9. september.
»Vi kommer ikke aktivt eller passivt til at bane vejen for en regering, hvis politik vi ikke kan leve med. Vi er beredte til at benytte de magtmidler, som vi har,« sagde Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, efter sit møde med talmannen. Åkesson har desuden sagt, at et nyvalg kun vil være til fordel for Sverigedemokraterna.
