Svenskerne knækker smittekurven: Burde Danmark følge Sveriges eksempel?

Sverige har med et smittetryk på 0,85 tilsyneladende sendt virusepidemien på retur med en strategi om at holde samfundet mest muligt åbent. Danmark prøver at fastholde et smittetryk på 0,9 ved så forsigtigt som muligt kun at lukke op med ganske små skridt. Berlingske har spurgt to viruseksperter, om det så er svenskerne, der har haft ret hele tiden.

 

Fra den danske side af Øresund og i hele verden følger man nøje med i Sveriges strategi over for virusepidemien. Hvert enkelt svensk tal om sygdommen og smitten bliver vendt og vejet. For kunne vi i virkeligheden lige så godt alle sammen gå på restaurant og værtshus – og holde god afstand – og sende børnene i skole?

Her i weekenden kunne statsepidemiolog Anders Tegnell så fortælle svenskerne, danskerne og resten af verden, at tallene tyder på, at Sverige er på rette vej i kampen mod covid-19.

Helt konkret arbejder de svenske myndigheder ud fra et smittetryk på 0,85. Det skulle betyde færre end én ny smittet for hver person, der allerede er smittet i Sverige, og dermed vil smittekurven være knækket. Danmark kæmper for at fastholde smittetrykket på 0,9.

Høj pris for den svenske vej

Det ligger lige for at konkludere, at svenskerne har haft det bedre end de fleste under epidemien og nu har vist sig at have fat i den lange ende. Men sammenligningen er ikke helt så enkel, siger professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

Han understreger, at det er nødvendigt at se på, hvad der er gået forud for at kunne sætte landenes nuværende smittetryk op over for hinanden:

»Det er lidt ligesom at sige, at man kører for eksempel 50 km i timen, mens en anden kører 100 km i timen. Selv om farten for begge er konstant, er risikoen jo væsentligt højere for den, der kører hurtigst. Det er klart, at svenskerne er inde i en bedre udvikling, end de har været tidligere. Nu vil antallet af smittede i Sverige selvfølgelig aftage over tid, fordi de er kommet ned under én. Det vil gå langsomt, men det vil ske gradvist. Det er jo samme situation, som vi har. Men vi begynder altså fra forskellige udgangspunkter,« siger han.

GRAFIK

Faldende smittetryk

I både Sverige og Danmark ligger det såkaldte smittetryk i øjeblikket under 1. Det betyder, at allerede coronasmittede personer hver smitter færre end én person i gennemsnit.

Men når nu tallene for smittetryk er næsten ens, kunne det jo være fristende at konkludere, at så havde danskerne alligevel ikke behøvet at lukke så meget ned?

»Nej, nej, det kan man ikke sige. Man skal også vurdere, hvad prisen har været undervejs. Svenskerne har jo med antal døde betalt med en meget højere dødelighed, end vi har,« siger Allan Randrup Thomsen.

Lørdag viste den officielle opgørelse 2.669 døde relateret til covid19-sygdommen ud fra en befolkning på lidt over 10 millioner i Sverige. I Danmark er det tilsvarende tal 475 døde ud fra en befolkning på omkring seks millioner.

Samme tal – forskellig historie

Den tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen henviser til, at det er en markant forskel, og at man ikke ved at sammenligne tallene for smittetrykket kan afgøre, om Danmark eller Sverige har valgt den bedste kurs over for epidemien.

»Det er kun godt for svenskerne, at epidemien er ved at stabilisere sig og klinge af, men det har jo haft nogle omkostninger, og der er lang vej ned, indtil de når ned på det danske niveau, og det vil sige, at antallet af døde og alvorligt syge også må forventes at ligge meget højt i flere uger endnu.«

Alle lande vil nå ned på et smittetryk »på omkring 0,7 til 0,9 på et tidspunkt« under deres håndtering af virusepidemien, siger Nils Strandberg Pedersen. Men øjeblikstal fortæller ikke meget om, hvordan epidemien har udviklet sig undervejs.

I vurderingen af smittetrykket falder det desuden i øjnene, at Sverige ifølge Folkhälsomyndigheten – den svenske sundhedsstyrelse – indtil videre har testet omkring 120.000 personer, mens det officielle antal gennemførte test i Danmark er på flere end 220.000.

Professor Allan Randrup Thomsen siger, at der også kan være forskelle i kvaliteten af test, og hvordan man opgør antallet, og at antal af indlæggelser og døde derfor også kan indgå i vurderingen af smittetrykket, men at landenes opgørelser kan være forskellige.

Så er det spørgsmålet om det ønskelige – i et længere perspektiv – i at få smittetrykket så langt ned som muligt. Svenske viruseksperter har de seneste dage forudsagt, at lande som Danmark med tiden vil få dødstal, der svarer til de svenske.

Det er ud fra det omdiskuterede begreb »flokimmunitet«, der betyder, at et flertal i befolkningen vil få sygdommen uanset forskelle i strategien. Til det siger den danske professor:

»Til svenskernes fordel kan man måske sige, og det ved vi jo så ikke endnu, men det vil ikke overraske mig, om Sverige har haft flere, der har haft infektionen og derfor formodentlig er immune. Vi er derimod formodentlig langt fra, ud fra de tal vi har herhjemme. Hvis nu epidemien kommer tilbage, så kan det være, at de måske er lidt mere beskyttede, end vi er.«

Nødvendigt med karantæne for folk udefra

Men tesen om flokimmunitet er ikke nødvendigvis den rigtige at bruge over for covid-19, pointerer Allan Randrup Thomsen, der tidligere har været fortaler for en »naturlig vaccine«, ved at et flertal i befolkningen har været smittet og er blevet immune.

Nu mener han, at det fokus ville forårsage et unødvendigt stort antal døde:

»Vores håb er jo, at vi ikke behøver, at næsten alle skal smittes. At vi godt kan begynde at åbne op, uden at epidemien behøver at tage fart, fordi vi kan kombinere med testning og opsporing.

Mit håb er, at vi aldrig kommer op på de tal, som vi ser i Sverige. Til gengæld har vi så ikke nogen flokimmunitet. Det skal vi så adressere på en anden måde. Det kan være noget med, at vi i højere grad skal have karantæne for folk, der kommer udefra. For hvis vi kan få bekæmpet epidemien i Danmark, skal vi ikke have importeret tilfælde.«

Ud fra det synspunkt er et lavt smittetryk logisk set godt. Allan Randrup Thomsen siger, at han hælder til det synspunkt, at det vil være den bedste strategi at prøve at holde epidemien nede og vente på en vaccine.

I Sverige har der i en periode været tydelig nervøsitet hos myndighederne over udviklingen og et hastigt voksende antal dødstilfælde i Stockholms-området samt en omfattende smitte på plejehjem. Så selv om Anders Tegnell og andre svenske eksperter har kaldt flokimmunitet en »uundgåelig konsekvens« af sygdommen, er det lave svenske smittetryk en god nyhed, konstaterede statsepidemiologen:

»Vi har ligget på R-tal under 1,0 i nogle uger. Det ligger præcis under, så der er ingen stor forskel, bortset fra at vi ligger på et slags plateau. Men i hvert fald går det ikke opad, og med denne sygdom må man se det som et positivt tegn,« siger han til SVT.