Stort nederlag for norsk regering: Enlige får ret til kunstig befrugtning

En usædvanlig alliance af partier uden om Norges borgerlige regering sikrede under et stort politisk drama historiske lovændringer om retten til ægdonationer og kunstig befrugtning. Kristelig Folkeparti kæmpede imod til det sidste men led et stort nederlag, der også rammer den konservative statsminister, Erna Solberg.

Den norske statsminister, Erna Solberg, fejrede 24. januar i år sin nye koalitionsregering, efter at Fremskrittspartiet var trådt ud. En historisk afstemning i Stortinget tirsdag viste for alvor konsekvenserne af den nye politiske situation. Arkivfoto: Norsk Telegrambyra/Scanpix Ritzau Fold sammen
Læs mere

Hidtil har kvinder og barnløse par i Norge været henvist til at søge hjælp i København og andre steder uden for landets grænser.

Nu kan de efter et stort politisk drama i Stortinget modtage både ægdonationer og kunstig befrugtning i Norge – med en central undtagelse.

De historiske ændringer af muligheden for at få hjælp til at blive gravid er et kæmpe nederlag for det norske Kristelig Folkeparti. Partiet står afpillet tilbage. Som medlem af en mindretalsregering rammer nederlaget også den borgerligere koalitionsregering, der balancerer på et endnu skrøbeligere funderet mindretal.

Og for Arbeiderpartiet, Fremskrittspartiet og Socialistisk Venstreparti er det en uvant situation, hvor normale politiske modstandere gik sammen og nu har flyttet etiske grænser i det norske samfund.

Ægdonation gjort lovligt – for par

Med stemmerne 94 for og 74 imod blev ægdonation gjort lovligt i Norge. Et mindre flertal på 89 for og 80 imod stemte for at gøre kunstig befrugtning med sæddonation lovligt for enlige.

Hidtil har det kun været par, der har fået muligheden for at benytte ægdonation. For at donere æg skal man være mellem 25 og 35 år. Det vil være muligt at importere æg fra andre lande, ligesom det er muligt med sædceller, skriver Aftenposten. Undtagelsen er ægdonation for enlige kvinder, der blev nedstemt i Stortinget.

Men ændringerne flytter for alvor de begrænsninger, som især Kristelig Folkeparti har værnet om i regeringsforhandlinger. Da partiet gik ind i koalitionsregeringen sidste år, var det netop et kardinalpunkt for partiet at bevare de restriktioner, der nu er blevet ændret.

De norske politikere vedtog også at tillade tidlig ultralydsscanning og blodprøver for at registrere eventuelle kromosomfejl. Det har hidtil kun har været tilladt i Norge efter fristen for selvvalgt abort. Prøverne kan blandt andet vise, om fosteret har Downs syndrom. Ændringen træder i kraft 1. juli.

Frygt for danske tilstande

Lederen af Kristelig Folkeparti og børne- og familieminister, Kjell Ingolf Ropstad, sagde efter afstemningen ifølge NRK, at han er bange for, at den nye lovgivning kan få dramatiske konsekvenser og henviste til erfaringer andre steder i Norden:

»Vi ved, at i Danmark og Island, lande der har indført denne lovgivning, bliver der næsten ikke født børn med Downs syndrom.«

Blandt andre ændringer besluttede et flertal at sænke aldersgrænsen for, hvornår et barn har ret til at få en donors identitet oplyst fra 18 år til 15 år.

Den norske regering med Høyre og Venstre havde bakket op om regeringspartneren Kristelig Folkepartis linje, men forslaget var et spark fra den tidligere regeringspartner Fremskrittspartiet. Siden 2013 har partiet enten været regeringspartner eller støtteparti for den konservative statsminister, Erna Solberg. I januar valgte Fremskrittspartiet at forlade regeringskoalitionen.

Nu har den tidligere borgerlige regeringspartner så for alvor markeret sig som oppositionsparti, selv om det var et »mærkeligt nederlag« for den norske regering, konstaterer avisen VGs politiske redaktør, Hanne Skartveit, i en kommentar.

Hun konkluderer, at dramaet i Stortinget ikke lover godt for Erna Solberg, hvis Fremskrittspartiet ikke længere »føler noget ansvar for den borgerlige regerings videre liv«.

Til gengæld mener Hanne Skartveit, at det er en speciel situation, hvor både Høyre og Venstre går ind for ægdonation, men stemte imod af regeringshensyn. Kristelig Folkeparti havde håbet på at hente stemmer hos Fremskrittspartiet ved at slå på, at lovforslagene var et samvittighedsspørgsmål. Men i sidste ende var det et argument, der betød, at flere politikere fra regeringspartierne stemte imod regeringens fælles linje.

Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen, konstaterede, at det er den nye situation i norsk politik.

»Det må Kristelig Folkeparti bare acceptere. Der har været et solidt flertal i Stortinget i mange, mange år, der har ment noget andet end Kristelig Folkeparti. Det her er en konsekvens af, at Norge ikke længere har en flertalsregering,« sagde hun ifølge NRK.

Både Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti har været trængt i meningsmålinger. Valget til Stortinget næste efterår vil vise, hvordan kernevælgerne vurderer regeringssplittelsen og for Kristelig Folkeparti den manglende gennemslagskraft.

Enlige kvinder og par i Norge, der ønsker frihed til at vælge og mulighed for kunstig befrugtning har allerede følt de nye, politiske vinde. Det krævede et politisk drama og en ny politisk alliance. Men de er vinderne efter den historiske afstemning i Stortinget.