Store EU-lande ofrer dansk sag. »Hvis man kradser i skåltalerne, er der ikke noget reelt ønske om at tage hensyn til, at vi i Norden har helt særlig model«

De andre EU-medlemmer ignorerer danske argumenter, når det kommer til kampen for den danske model. Danske politikere har på »fornemmelsen, at man taler for døve øren«.

Mindstelønnen er noget af det, der kan få den franske protestbevægelse De Gule Veste på barrikaderne. Nu vil Frankrigs præsident købe sig til ro med en europæisk mindsteløn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lucas Barioulet/AFP/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ensomt. Døve øren. Begrænset forståelse.

Det er op ad bakke, når størstedelen af de 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet kæmper imod et EU-direktiv om mindsteløn.

Både den danske regering og fagbevægelse frygter, at direktivet bliver begyndelsen til enden på den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere aftaler løn- og arbejdsforhold selv.

Men bortset fra Sverige har Danmark stor set ingen opbakning til sin sag i Bruxelles.

Derfor står parlamentsmedlemmerne alene, når debatterne kører på de høje nagler.

Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, sidder med i Beskæftigelsesudvalget. Her er hun en af de få, der vil stemme imod direktivet.

»Det er ensomt og ret upopulært i udvalget,« fortæller hun Berlingske.

Det altafgørende kritikpunkt fra Danmark og Sverige lyder, at EU-Kommissionen ikke har ret til at blande sig i lønnen i de enkelte lande.

Fattige lønmodtagere

Alligevel fylder spørgsmålet ikke ret meget i debatterne, fortsætter Marianne Vind. I stedet handler det mestendels om de såkaldte working poor.

Det er lønmodtagere, der nok har et arbejde, men ikke tjener nok til at leve af et enkelt job.

»Det er meget lidt, der tales om hjemmel. Det virker, som om mange tænker, at målet helliger midlet. Mange lande har working poor, og i deres øjne er en EU-mindsteløn løsningen.«

Den oplevelse har også Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative.

»Nogle gange kan man have på fornemmelsen, at man taler for døve øren. Der er en eller anden vibe om, at mindstelønnen er godt for alle.«

Det understreges i direktivet, at meningen ikke er at ødelægge den danske model. Og sådan set er Danmark, Sverige og de fire andre lande uden mindsteløn ikke tvunget til at indføre en.

Regeringens skrækscenario er – meget kort fortalt – at hvis en EU-borger i Danmark bringer en sag om mindsteløn for EU-Domstolen, så siger erfaringen, at domstolen vil lade hensynet til den enkelte borger veje tungere end national praksis. Og på den måde vil mindstelønnen alligevel finde vej ad bagdøren.

Macron vil flage med mindsteløn

Det er især Tyskland og Frankrig, der presser på for at få direktivet vedtaget.

I Tyskland ligger mindstelønnen på cirka 71 kroner. Her har fagforeninger og socialdemokraterne i lang tid kæmpet for at den op på cirka 89 kroner. Da det ikke er lykkedes, har man valgt at bruge EU som løftestang.

Det kan være, det lykkes hjemme i Tyskland, nu hvor alt tyder på, at landet får en socialdemokratisk kansler. Men det hører også med til billedet, at Tyskland trods mindstelønnen har 1,2 millioner lønmodtagere, som tjener for lidt til, at de kan klare sig uden offentlig understøttelse.

Det skyldes en række arbejdsmarkedsreformer, der blev vedtaget omkring årtusindeskiftet.

Den franske opbakning hænger især sammen med, at Frankrig overtager EU-formandskabet fra januar. Og i april skal franskmændene vælge en ny præsident. Derfor håber landets siddende præsident, supereuropæeren Emmanuel Macron, at få vedtaget lovforslaget allerede i marts, så han senere kan lokke vælgere til med en ny europæisk mindsteløn.

Morten Løkkegaard, der er i Bruxelles for Venstre, har for nylig været i Paris, hvor han mødtes med Macron:

»Jeg kæmper min kamp med franskmændene. I Paris gjorde jeg gældende, at hvis de vil undgå, at den her union brækker over på midten, skal de tænke sig om i forhold til den socioøkonomiske dagsorden.«

Men fortsætter han:

»De er opmærksomme på det, men de kan ikke ofre deres egen agenda på den her. Macron vil flage med mindstelønnen, det er, hvad det her er.«

Enhedslistens Nikolaj Willumsen er medlem af Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet. Han mener ikke, der er ret stor forståelse for den danske model blandt de andre medlemmer af parlamentet.

For eksempel forklarer han, at Europa-Parlamentets to chefforhandlere på direktivet hidtil blankt har afvist alle danskeres forsøg på at få skrevet endnu tydeligere ind i direktivet, at Danmark ikke må blive omfattet af det:

»Det siger jo noget om, at hvis man kradser i skåltalerne, er der ikke noget reelt ønske om at tage hensyn til, at vi i Norden har helt særlig model.«

Dansk Folkepartis Peter Kofod, der er suppleant i Beskæftigelsesudvalget, er enig i kritikken. Han mener, mindstelønsdirektivet stiller Danmarks EU-medlemskab i et helt nyt perspektiv:

»Hvis ikke minimumsløn er løndannelse, så ved jeg ikke hvad. Så har sådan nogle som mig jo ret i, at man ikke har kunnet stole på EU nogensinde.«