Biel López er ikke et øjeblik i tvivl. Der er kommet noget hårdt i øjnene hos den 20-årige studerende, som Berlingske kender fra tidligere reportager. Og hans svar på spørgsmålet om, hvordan de seneste dages uroligheder i Barcelona vil ende, får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
»Det bliver helt sikkert blodigt. Men det vil ikke stoppe os, så kunne vi lige så godt være blevet hjemme fra starten,« fastslår Biel López midt i folkemængden på forretningsstrøget Passeig de Gràcia. Og som dagen skrider frem, tyder alt på, at han vil få ret.
Nogle timer senere er fredagens enorme og fredelige demonstration mod de lange fængselsstraffe, som en række separatistledere blev idømt først på ugen, degenereret til et inferno af vold.
Et ikke uanseeligt mindretal blandt de omkring 700.000 deltagere går ikke hjem, da demonstrationen ved 19-tiden bliver opløst, men søger i stedet ned mod det spanske nationalpolitis hovedkvarter i Via Laietana, hvor de første sammenstød allerede midt på eftermiddagen er begyndt.
Og en aftentur gennem centrum i den normalt cool og tilbagelænede middelhavsmetropol bliver ikke mindre surrealistisk af, at den første brændende barrikade befinder sig lige rundt om hjørnet fra denne korrespondents hjem.
Fredagens massive demonstration var kulminationen på en række folkemarcher mod Barcelona. De forløb fredeligt, i god ro og orden.
»Vi er fredelige folk«
Overalt er affaldscontainere hevet ud midt på gaden. Nogle er allerede antændt, andre venter på at blive det. Stanken af brændt plastic er intens og blander sig med tåregassen, der kommer drivende fra »fronten« nogle gader væk.
Demonstranterne driver omkring i små og større grupper. De fleste er unge, mange nærmest børn. Nogle ser ud, som om de lige så godt kunne være ude på en glad aften i byen. Andre kører rundt på skateboards og løbehjul.
Og så er der de »professionelle« iført hjelme og gasmasker. Adskillige er bevæbnet med slagvåben, lige fra kosteskafter til baseballkøller. Et par af dem udnytter et relativt roligt øjeblik til at smadre løs på min lokale bankafdelings ruder.
Med jævne mellemrum sætter mængden pludselig i løb, når lyden af politiet, der fyrer gummikugler af, kommer nærmere. Da det bliver alvor, og et par skovvogne med blå blink og i fuld fart kører frem mod den nærmeste barrikade, rejser en gruppe af granvoksne og hætteklædte mænd sig op for at løbe dem i møde.
»Som gent de pau,« råber de vrængende – »Vi er fredelige folk«. Et af den indtil for nylig pacifistiske separatistbevægelses foretrukne mottoer forvandlet til sarkastisk kampråb.
Stenkast og haveslanger
Et par gader derfra er der netop blevet sat ild til en barrikade. Adskillige demonstrerende stopper op og tager selfies foran flammerne med store smil og løftede tommelfingre. Men ikke alle kan se det sjove i ødelæggelserne.
Fra en balkon på anden sal forsøger en af de lokale af slukke branden med en haveslange. En gruppe helt unge demonstranter begynder at kaste sten op mod ham, men bliver stoppet af andre, trods alt.
»Vi lukkede egentlig for flere timer siden, men bliver her for at forhindre, at blomsterkummerne omkring vores terrasse skal blive brugt til at bygge barrikader,« hvæser ejeren af »Restaurant Yagüe«, en mand omkring de 60 år, og fortsætter:
»Jeg er så træt de folk – hasta los cojones – men hvis man siger noget til dem, risikerer man at få tærsk. Og se nu de drenge, der kastede med sten før. Det er en flok konfirmander. De aner ikke engang selv, hvad de har gang i. Det er ham den sindssyge, der er skyld i det hele.«
Rådvilde politikere
»Ham den sindssyge« er Cataloniens selvstyrepræsident Quim Torra. Og det er ikke kun den vrede restaurantejer, der placerer en stor del af ansvaret hos den tidligere og nu flygtede separatistleder, Carles Puigdemonts, stråmand på posten.
Torra har som svar på urolighederne blandt andet annonceret en ny folkeafstemning, som ikke engang hans egne partikammerater fra det borgerligt nationalistiske Junts per Catalunya bakker op om.
Samtidig med, at han som præsident for selvstyret er øverste politiske chef for det regionale politikorps Los Mossos d'Esquadra, der ikke holder sig tilbage under ordensmagtens i mange tilfælde ekstremt brutale konfrontationer med demonstranterne.
Betjente fra det spanske nationalpoliti anholder en fotograf fra landets største dagblad, El País, efter at han havde filmet deres brutale anholdelse af en demonstrant.
Men Torra er ikke den eneste ansvarlige politiker, der har problemer med at manøvrere i en situation, hvor dele af den hidtil særdeles disciplinerede separatistbevægelse synes uden for terapeutisk rækkevidde for deres officielle ledere.
I Madrid forsøger premierminister Pedro Sánchez og hans socialistiske regering at holde hovedet koldt, mens de betegner ballademagerne som et lille, ideologisk radikaliseret mindretal.
Men de borgerlige oppositionspartier og de spansk-nationalistiske medier presser på for at få indført undtagelsestilstand, samt at centralmagten overtager den politiske kontrol med Catalonien og afsætter Torra-regeringen. Et pres, der er svært at modstå midt under kampagnen op til det spanske parlamentsvalg 10. november.
I første omgang nøjedes indenrigsministeriet fredag aften dog med at mobilisere Civilgarden som forstærkning af Los Mossos d'Esquadra og Nationalpolitiet.
»Ingen vej tilbage«
Ender Sánchez med at indføre undtagelsestilstand, vil det være en sejr for demonstranterne, mener Biel López tilbage på Passeig de Gràcia.
»Det er allerede lykkedes os at ryste staten. Vores aktion i lufthavnen (hvor en stor demonstration mandag resulterede i, at ca. 150 afgange blev aflyst, red.) har overbevist dem om, at det her kan blive dyrt, også rent økonomisk,« siger han og fortsætter:
»Hvis vi kan holde gang i protesterne nogle måneder, vil de måske indse, at de bliver nødt til at forhandle en politisk løsning på konflikten i Catalonien. Under alle omstændigheder er der ingen vej tilbage. Selv hvis vi stopper protesterne, vil undertrykkelsen fortsætte. Det her slutter ikke foreløbig.«
Politikerne i såvel Madrid som Barcelona – samt ejeren af »Restaurant El Yagüe« og andre almindelige borgere, der lider under balladen, håber uden tvivl, at han tager fejl.
Men lige nu tyder intet på det. Og kun et mirakel forhindrede fredag aften og natten til lørdag, at den unge aktivist også fik ret i sin anden forudsigelse. 89 blev såret under gadekampene, heraf flere alvorligt. Men ingen har indtil nu mistet livet.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
