Hun kan være glad for, at det ikke foregik i Spanien. I så fald var den københavnske mor, som søndag fik en bøde for at benytte en bænk på en afspærret legeplads, nemlig næppe sluppet med sølle 2.500 kroner.
I det sydeuropæiske land koster det minimum 4.500 kroner at bryde reglerne i forbindelse med en af kontinentets strengeste lockdowns. Og hvis man protesterer over for politiet, som kvinden til DR forklarede, hun havde gjort, kan det gå endnu værre.
Udviser man i forbindelse med udskrivningen af bøden »foragt« for ordensmagten, ryger den op 15.000 kroner, og det er helt op til den enkelte betjent at vurdere, om hun eller han føler sig respektløst behandlet.
I et land med 209.465 officielle smittetilfælde og 23.251 dødsofre for coronavirus-epidemien ifølge den seneste opgørelse mandag kan det være nødvendigt at tage skrappe midler i brug. Også fordi spanierne normalt ikke er kendt som verdens mest disciplinerede folkefærd.
Ikke desto mindre har såvel bødernes størrelse som det rasende tempo, hvormed de gennem den seneste halvanden måneds tid er blevet langet ud, vakt kritik.
Omstridt »mundkurvelov«
Siden nødretstilstanden, og dermed omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, blev indført 14. marts, har politiet uddelt ikke færre end 759.290 bøder for brud på karantænereglerne.
Desuden er 6.776 i perioden blevet anholdt i samme forbindelse. Det viser tal fra det spanske indenrigsministerium offentliggjort søndag.
Til sammenligning brugte ordensmagten tre år på fra 2015 til 2018 at udskrive et tilsvarende antal bøder med hjemmel i den såkaldte »lov om borgernes sikkerhed«.
Vedtaget i 2015 under den foregående konservative regering er »mundkurveloven« – som den også kaldes – blevet kritiseret for at krænke ytrings- og forsamlingsfriheden i forbindelse med politiske protester.
Men den socialistiske indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska har uden at fortrække en mine taget den omstridte lov i brug i forbindelse med coronakrisen.
Snu rabatordning
»Loven giver enorm magt til de enkelte betjente, fordi der ikke er nogen (juridiske) kontrolmekanismer. Det får dem til at følge sig almægtige over for borgerne,« siger Virgina Álvarez fra Amnesty International til El País, der også kritiserer en »snu« rabatordning.
Betaler man uden vrøvl, er der 50 procents nedslag. Det vælger mange at gøre fremfor at føre klagesager, der i mange tilfælde ville give dem medhold.
Også Spaniens svar på Folketingets ombudsmand har sat gang i en undersøgelse af, om bøderegnen er »proportionel«, og selv den spanske stats egen juridiske tjeneste advarer om, at man går for voldsomt til værks.
Men indenrigsminister Grande-Marlaska forsvarer hårdnakket både størrelsen og antallet af de mange bøder, der bliver delt ud:
»Hvad skulle betjentene ellers gøre, når de opdager, at nogen har gang i en grillfest,« hvæsede han i sidste uge under en høring i parlamentet.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
